Studieguiden til en billig sommerferie

0
198

Sommerferien er for alvor startet. Sommervejret i Danmark er efter en ellers god start faldet lidt af på den, og derfor overvejer mange sikkert at stryge ned til sydens sol og koble af. De fleste studerende har dog ikke et særlig stort budget til at rejse for, og derfor har vi lavet denne guide med gode råd og sparetips til en sommerferie til en studievenlig pris.

Find billige afbudsrejser

Hvide strande sydpåAfbudsrejser kan være en rigtig god måde at spare penge på. Det kræver dog lidt is i maven, men har man det og køber den rette rejse, kan der være en god besparelse at hente. Nogle tror fejlagtigt, at man nærmest skal stille sig ned i lufthavnen med kufferten pakket, før man kan finde en billig afbudsbillet. Det forholder sig dog sådan, at du sagtens kan finde billige afbudsrejser på nettet. Der findes nogle sider, der samler afbudsrejser på tværs af rejseselskaber, såsom afbudsrejser.dk eller solfaktor.dk. Alternativt kan man klikke ind på rejseselskabernes egne hjemmesider og finde tilbud på afbudsrejser der. Et godt råd er at være opmærksom på, at nogle rejseselskaber tilbyder rejser, som har været afbestilt i lang tid forinden, da det på den er er nemmere at sælge. Disse rejser vil typisk blot være en smule under normalpris, hvorfor der ikke er det vilde af spare. Så kan du finde en sammensat rejsepakke med både fly og hotel til en lækker destination, hvor efterspørgslen ikke er helt i top, så har du måske fundet din perfekte studievenlige afbudsrejse. Skal du finde en rigtig billig afbudsrejse, skal du kigge efter de lidt atypiske destinationer. Det kan være mindre byer i Ungarn, Kroatien, Grækenland eller Tyrkiet. De klassiske rejsemål som London, Paris, Venedig, Mallorca har rejseselskaber meget nemmere ved at afsætte, og derfor kommer prisen aldrig helt i bund. Sammensatte rejsepakker er ligeledes også svære for selskaberne at afsætte fremfor enkelte flybilletter.

Find de billigste flybilletter

Det mest oplagte sted at spare penge, når du skal finde en billig rejse er selvfølgelig  RyanAir flybilletten. Flybilletter svinger utrolig meget i pris. Så selvom det finder en flybillet, som i dine øjne ser super billig ud, så er det vigtigt, at du har is i maven og tjekker markedet efter først. Det findes der nogle rigtig gode værktøjer til, såsom Travelstart, Momondo eller Find-rejse. Disse rejsesider har specialiseret sig i at samle de billigste flybilletter til de forskellige destinationer på tværs af flyselskaber. Hvis ikke det lykkes dig at finde billige billetter via disse sider, er det altid en god idé at kigge på RyanAir og til dels Norwegian, som er de to mest konkurrencedygtige lavprisselskaber. De fleste bestiller deres ferie med afrejse fredag og hjemrejse søndag. Som studerende har man dog typisk lidt friere tøjler, hvis du ikke har fast arbejde i sommerferien. Et godt råd er derfor at undersøge, om det kan betale sig at rejse f.eks. mandag eller onsdag frem for i weekenden. Efterspørgslen er normalvis lavere i starten eller midten af ugen, og der bespares væsentlige beløb. Et andet godt råd er naturligvis at holde din sommerferie uden for industriferien i uge 28-31, hvor priserne stiger gevaldigt.

Hold leveomkostningerne nede

berlin-brandenburgertorEn stor del af oplevelsen i at rejse findes i at leve godt og nyde rejselandets kulturelle og kulinariske oplevelser. Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse som studerende at tage til seværdigheder og ud at spise hver aften. Derfor kan man allerede inden, man tager afsted, begynde at overveje, om man kan finde attraktive destinationer med billige leveomkostninger. Som nævnt tidligere i artiklen, kan der være penge at spare på at rejse til mindre kendte destinationer i det østlige Europa, hvis man kan finde en afbudsrejse dertil. Skal man afsted i længere tid kan man overveje at prøve at finde billige flybilletter til asien som f.eks. Thailand, Vietnem eller Filippinerne, hvor man kan spare mange penge på leveomkostninger, hvis man ikke behøver at leve som konger. En anden måde at holde leveomkostningerne nede på er ved at lave lidt research på destinationen. På den måde vil man ofte finde gratis begivenheder. For eksempel gratis udendørs koncerter eller diverse events i den pågældende by. Hvis du f.eks. skal til Amsterdam, er der hver uge fra juni til oktober gratis koncerter omkring frokost. Desuden har mange byer fri adgang på deres museer en dag om ugen, så der er også mulighed for at spare, hvis man er til den slags seværdigheder. Hvis ikke disse rejse sparetips kan bruges til noget, må de helt enkle sparetips være at vælge den billige løsning ved at rejse til naboen, hvor Hamborg, Oslo og Stockholm alle er meget spændende og seværdige storbyer for studerende – ellers er der muligheder i Berlin og London, som er utrolige fede byer, der ikke medfører store rejseomkostninger.

af Emil Børsting Sørensen

God rejselyst!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here