Om os

Overspring.dk er et aarhusiansk studiesite tilknyttet JP Medier (en del af JP/Politikens Hus), men drevet af studerende fra Aarhus’ studiemiljø. Holdet består af to redaktører og 25 frivillige skribenter og fotografer.

Med konceptet “fra studerende til studerende” hjælper vi dig med at finde hoved og hale i de mange tilbud Aarhus’ studiemiljø og byliv tilbyder dig, og spotter samtidig alt fra su-venlige tilbud, til nye tendenser og tiltag i byens rum.

Store tanker

Vi vil gerne bidrage til nedbrydning af grænser mellem de mange forskellige studieretninger i Aarhus. Overspring.dk skal være et fælles mødested for alle studerende – kunsthistoriker som matematiker, jurist som datalog.

Håb

Vores håb er, at I som læsere vil bruge Overspring.dk som en underholdende, inspirerende og relevant overspringshandling. Et sted hvor grænsen mellem faglighed og fritid bliver udvisket og hvor vi kan dele det vi har til fælles – nemlig det at være studerende i Danmarks bedste og største studieby.

Vi er altid åbne overfor ris, ros og gode idéer. Smid en kommentar på sitet eller send os en mail på kontakt@overspring.dk.

Tak for opmærksomheden og husk, NØRDERI ER DET NYE SORT!


Ingen kommentarer