« Tilbage til kalenderen

Gratis iværksætterworkshop: ”CVR, moms og finansiering”

af
Start:
20. March 2012 15:30
Slut:
20. March 2012 18:00
Pris:
Gratis
Sted:
Studentervæksthus Aarhus
Adresse:
Google Map
Møllevangs Allé 142, Aarhus C, 8000

Iværksætterworkshop med fokus på CVR, moms og finansiering

Har man sagt iværksætteri, må man også sige CVR, moms og finansiering. Derfor er disse lavpraktiske udfordringer omdrejningspunktet, når Studentervæksthus Aarhus d. 20. marts 2012 afholder den femte og dermed også andensidste iværksætterworkshop i denne omgang.

CVR, moms, skat, budget og finansiering har muligvis en tør efterklang i manges ører. Ikke desto mindre er det noget, man som iværksætter forholde sig til, hvor uoverskueligt det end kan virke.

Derfor har Studentervæksthus Aarhus denne tirsdag eftermiddag inviteret Michael Damborg, udviklingskonsulent ved AU Center for Entreprenørskab og Innovation, til at komme og servere alle de tekniske formaliteter, der er forbundet med opstarten af egen virksomhed på en spiselig måde. Michael arbejder til dagligt med at rådgive studerende, der har opstartet egen virksomhed. Han ved derfor alt om, hvilke udfordringer man som studerende og iværksætter kan støde ind i.

Workshoppen vil klæde dig på til at oprette eget CVR-nummer, du vil få styr på hvordan du skal forholde dig til skat og moms, og du vil derudover få gode råd til, hvordan du finder finansiering og prissætter dit produkt eller din serviceydelse.

Tilmeld dig workshoppen senest samme dag kl. 12.00 via dette link.

Hvad går Studentervæksthus Aarhus’ Iværksætterworkshops ud på?

Konceptet er enkelt: 6 tirsdage – 6 workshops – mere end 6 reallife iværksættere, entreprenører. Endda helt gratis! De 6 workshops er målrettet studerende ved Aarhus Universitet. Så hvad end du har en idé til et iværksætterprojekt eller blot ønsker at få et indblik i iværksætteri, er det alletiders mulighed for at netværke med andre studerende, samt at få nogle konkrete tips og værktøjer til hvordan du kan tænke entreprenørielt i dine studier og i dit fremtidige arbejdsliv.

Du behøver ikke troppe op hver gang, men kan komme til de workshops, du har lyst til. Det eneste der kræves er, at du tilmelder dig senest kl. 12.00 på dagen. Til gengæld får du så serveret en eftermiddagssandwich, samt kaffe og frugt.

Læs mere om studentervæksthus Aarhus og de øvrige workshops på hjemmesiden.

Tilmelding til en eller flere workshops kan ske via dette link

iCal Import

Skriv en kommentar