« Tilbage til kalenderen

Tre gratis foredrag om at rejse rundt i USA

af
Start:
8. December 2011 18:00
Slut:
8. December 2011 21:00
Pris:
Gratis, men husk tilmelding
Sted:
JysK Rejsebureau
Adresse:
Skt. Olufsgade 2-4, Aarhus C, Denmark, 8000

 

 

Jysk Rejsebureau arrangerer tre foredrag om at rejse rundt i USA

Er du ligesom mig rejselysten, og er du specielt vild med USA, ja så er dette arrangement lige noget for dig. Jysk Rejsebureau arrangerer den 8. december tre foredrag om at rejse rundt i USA, og de er ganske gratis at deltage i.

De første to foredrag starter samtidig, nemlig kl. 18. Det ene tager udgangspunkt i at rejse med telt, og hvordan man bedst gør dette. Rejseguiden tager udgangspunkt i en rute, der går fra Seattle i den nordvestlige del af landet, til Los Angeles. Med denne rute kommer man blandt andet forbi nationalparken Yellowstone, Rocky Mountains, Grand Canyon og meget andet.

Har man derimod overvejet at rejse med autocamper rundt i landet, skal man tage til det andet foredrag kl. 18. Her er ruten ”Den gyldne trekant” i det sydvestlige USA, hvor man kommer igennem Californien, Utah, Arizona og Nevada.

Endelig er der det tredje foredrag, der starter kl. 19.30, hvor man kan få råd om, hvordan man bedst kører selv, ikke kun i USA, men også i Canada. Der vil blandt andet blive sat fokus på, hvordan man kan få nogle store oplevelser når man ”kører selv”, hvis blot man husker at afsætte tid til at komme ud af bilen undervejs.

Arrangementet er som sagt gratis, men man skal huske at tilmelde sig. Det kan man gøre her.

iCal Import

Skriv en kommentar