
En af Moesgaard Museums celebrities; Grauballemanden, der blev fundet i Østjylland i 1952 og kan dateres tilbage til 200-300 år f.kr.
Moesgård Museum er under ombygning , og d. 20. juni kl. 17.00 inviterer de alle interesserede op for at se, hvad der egentlig foregår på byggepladsen.
Ifølge planen skal Moesgård Museum være klar til indvielse af den nye bygning i anden halvdel af 2012.
Årsagen til udvidelsen er simpelthen vokseværk. Både hos universitetsfagene Antropologi, Etnografi og Lingvistik, som har til huse ved Moesgård, men også i selve museet. For både at få plads til de studerende og til de forhistoriske sager, har man måtte udvide byggeriet.
Noget bemærkelsesværdigt ved tilbygningen er, at den bliver bygget i energiklasse 1. Det vil sige, at bygningen højst må forbruge halvdelen af den energiramme, der gælder i dag, og som vil blive normen i 2015. Det er første gang, man bygger et kulturhistorisk museum af denne størrelse i Danmark. Og det er første gang, et museum er med til at sætte nye standarder på miljø- og energiområdet. Fedt for Aarhus!
Hvis du er interesseret i at komme med på rundvisning, så mød op ved billetsalget kl. 17, hvor omviser Jan Skamby henter flokken samlet. Alle er velkomne.
Find eventen på Facebook her.


