« Tilbage til kalenderen

Fernis på Aarhus Kunstskole

af
Start:
9. December 2011 15:00
Slut:
9. December 2011 19:00
Sted:
Aarhus Kunstskole
Adresse:
Mejlgade 46, 8000 Århus C, Denmark

Mød Mette Kusk på Aarhus Kunstskoles semesterudstilling

Hvert semester afslutter Aarhus Kunstskole med en flot anlagt udstilling, hvor kunstnernes værker bliver vist. Udstillingen er en begivenhed, der hvert år plejer at tiltrække rigtigt mange besøgende,og i den anledning har jeg snakket lidt med en af de repræsenterede kunstnere Mette Kusk.

Mette fortæller mig lidt om den proces, de har været igang med siden august.

“På kunstskolen har vi siden august arbejdet med maleri, tegning og skulptur, i hvert forløb har vi fået stillet nogle opgaver…”

Tegne-forløb

“…fx skulle vi i tegneforløbet vælge et maleri med en særlig betydning for os og fortolke det i en tegning, der skulle være så tæt på original formatet som muligt”

Denne proces har resulteret i en masse kæmpestore sort-hvid tegninger fortsætter Mette,  og påpeger, at de minder lidt om klassiske værker som fx Dalís ‘The Persistence of Memory’ men at sort-hvid tegningerne har lidt andet udtryk, da blyant og kul giver en anden effekt.

Maleri-opgave

“I en af maleri-opgaverne skulle vi tage udgangspunkt i ‘hjem’ og fortolke det, som vi synes” dette har ifølge Mette har ført til abstrakte, tegneserie-inspirerede og naturalistiske værker.

Skulptur-opgave

“I skultptur har vi bl.a. lavet små videoklip på max 1,5 minut under temaet ‘happiness’, og det er der kommet mange interessante film ud af, der indeholder alt fra flødeboller, havål, regnvejr, computerspil og måger…” siger Mette til sidst, og jeg glæder mig allerede!

Det bliver med garanti en spændende fernisering og udstilling med alle de nye kunstnerspirer og deres anderledes ideer og kunstneriske talenter:-)

Udstillingen er også åben lørdag & søndag (10 & 11.12), kl. 12 – 16, og tirsdag & onsdag (13 & 14.12), kl. 14 – 18

Læs også:

iCal Import

Skriv en kommentar