En duft af et minde – opskrifter fra de varme lande #4

Guides, Livsstil, Mad & Drikke, Verden - af:
9. februar 2012 15:05

Mintbladene kilderede min overlæbe, da jeg satte glasset for munden. Ned gennem halsen flød smagen af natur, jungle, friske frugter og syrlig yoghurt. Udsigten over byen med de fire gyldne kupler på Meenakshi templet, smoggen, duerne – det hele gik op i en højere enhed.

I de små boder kunne vi købe friske blomster, frugt, billigt plastic skrammel og frisklavet kaffe, the og lassi.

Vi var flygtet fra gadernes larm og kulturchokket op på taget af et af de store hoteller i byen Madurai. Her bestilte vi altid det samme – pomfritter, raita og en stor, kold lassi.

Gå på torvet efter frugt, skru op for varmen i stuen og flygt lidt fra februarkulden, ligesom vi flygtede fra støvet op på toppen af Park Plaza Hotel.

Mango lassi

Til ca. 4 store glas

500 g mango

4 dl yoghurt natural

2 dl skummetmælk

En håndfuld isterninger

5 spsk. rørsukker

3 spsk. friskrevet ingefær

Et godt skævt limesaft

Mynteblade på stængel

Ved siden af en bod med chai the, stod en lille lyserød pige og kiggede forbavset på de hvide piger, der pludseligt var flyttet til byen.

Blenderen kørte på højtryk i det åbne køkken på tagterrassen. Mango, mælk, yoghurt, sukker, lime, ingefær og en håndfuld blade fra den store myntebusk på disken blev kastet ned i de roterende vinger, som flåede ingredienserne og med en brølen forvandlede dem til en silkeblød, lysegul drik.

Tjenerne hældte lassien i høje glas og pyntede med en frisk stængel mynte. Med et skælmsk blik spurgte han, da de samme hvide piger ofte sad ved det samme bord med de samme bestillinger, om vi ikke skulle have pomfritter og agurkeraita i dag? Og hver gang svarede vi det samme – jo, selvfølgelig skulle vi det.

Agurkeraita med rødløg

Til 4 skåle


6 dl yoghurt naturel eller fromage frais

Markedet ved busstationen bød på alle mulige eksotiske frugter. Sjældent gik vi forbi uden at købe en pose grønt med hjem, tit mango, druer eller rambutanfrugt.

1 stor agurk

1 grøn chili

1 fed hvidløg

1 1/2 tsk. salt

1/2 tsk. friskkværnet sort peber

1/2 tsk. ristet spidskommen

2 spsk. friske mynteblade

1 rødløg

Mens pomfritterne sydede i fedtet olie, miksede tjenerne det noget sundere tilbehør.
Yoghurten blev blandet med salt, peber og spidskommen. Spidskommen som var blevet ristet af på en tør pande og malet i en stor stenmorter.  Agurken og rødløget blev hakket hurtigt af kyndige, mørke hænder og chilien fik en tur under urtekniven. Ned af skærebrættet blev det skubbet og rørt ud i yoghurten. Hvidløget blev presset i og mynten revet i småstykker og vendt i raitaen. Ovenpå dryssede de lidt knust rød chili, stillede de små skåle på en bakke rundt om pomfritterne og anrettede vores frokost mellem os – lige i tide til vores første lassi var forsvundet i svælget, og smagsløg og mave sang i kor efter mere!

Læs også:

Denne artikel er skrevet af torsdag den 9 februar, 2012 kl. 15:05. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

Skriv en kommentar


Rumpistol/Redbaron + Heidi Mortenson: Elektronisk lytning på RADAR

  Den elektroniske musiker Rumpistol – som er albumaktuel med Floating – er måske en af Danmarks største navne inden for den elektroniske genre. I går gik han på RADARS scene sammen med sangeren Red Baron, som også har været en del af det nye album. Heidi Mortenson var support med sange fra hendes EP MØRK. Kunstnerne havde masser at byde på, men koncerterne havde også sine mangler.   Heidi Mortenson Efter en del ventetid og et par tekniske problemer gik [...]

Læs mere →

Groomingbarometer: Kvinder ønsker en glattere mandekrop end mændene selv gør

Skal en mand i 2012 have hår på brystet? Skal han trimmes under armene? Og hvad med frisuren på de mere private dele? Teknologiproducenten har lavet en stor undersøgelse med besvarelser fra 1043 danske mænd i alderen 18-70 år. Temaet er KROPSBEHÅRING. Barberet i ansigtet, glat i skridtet, men med naturligt behårede ben. Sådan ser det danske mandeideal ud ifølge Philips groomingbarometer. Jo yngre manden er, desto mindre hår ønsker man på den mandlige krop. Undersøgelsen viser også, at kvinder [...]

Læs mere →

Kapsejlads-huskeliste

Den seneste uges vejrmeldinger har lagt op til, at det er solbriller og ikke paraplyen, der bliver vigtigste accessory, når Kapsejlads løber af stablen på torsdag. Mange års erfaring med det danske vejr taler dog for, at man ikke skal tro, at den hellige grav er velforvaret og helt lade paraplyen blive hjemme. Du kan (forhåbentlig) lade flyverdragten blive hjemme, men det er nok et smart move at snige en paraply ned ved siden af solbrillerne (og alle der ikke [...]

Læs mere →

Litteratur i Aarhus # 2: Åben poetisk scene

Sidste uge drejede det sig om HAPS (hele Aarhus’ poetry slam), denne uge handler det om Åben poetisk scene, der foregår på Løve’s bog- og vincafé. Stemningen er anderledes, når du besøger Åben poetisk scene, måske mere afslappet og så alligevel ikke

Læs mere →