« Tilbage til kalenderen

Skuespillerdrøm i maven? Nu er chancen her

af
Start:
5. January 2012
Pris:
Gratis
Sted:
Skovvangscentret
Adresse:
Skovvangsvej 127, Aarhus N, Denmark, 8200

 

Det kunne være dig der stod der

Vilhelmsborg Festspil byder i den kommende sommer velkommen til en Danmarkspremiere, og det er her,  du har muligheden for at udleve din skuespiller – eller måske dansedrøm og hermed blive en del  af festspillet!

Det kunne da være meget sjovt at prøve kræfter med, eller…jeg ville nok falde ned fra scenen, fortuve foden eller glemme samtlige replikker… men alligevel, det kunne da være spændende og sjovt.

Tænker du lidt det samme? Så synes jeg, du skal give janteloven en lammer, sørge for at dit lys ikke står under en skæppe og tro på dig selv. Det er jo viljen, der driver og ikke klumpedumpe fødderne. :-)

Elvis – The King

“All Shook Up” er navnet på Festspillet som er baseret på en musical med samme navn, der i 2005 så dagens lys på Broadway. Navnet er taget fra en Elvis sang, og allerede her er stilen lagt for sommerens Festspil, hvor Elvis´ sange kommer i nye klæder. Den vil blive spækket med fede Elvis-numre, som “Jailhouse Rock”, “Hound Dog”, “Heartbreak Hotel” og altså også “All Shook Up”.

Når man siger Jailhouse Rock og Elvis må man nødvendigvis også Rock’n'roll, jitterbug, Grease, James Dean og Footloose, og med disse ord hensætter “All shook Up” Festspillet os til sommeren 1955.

Kort fortalt

Et eller andet sted i Midtvesten, i en landsby ingen kender, møder vi Chad, en hip, guitarspillende charmør, der lige er blevet løsladt fra fængslet. Byens borgmester sætter ikke pris på, at en fyr som Chad kører ind til byen, spiller musik og opmuntrer de lokale kvinder til tant og fjas og de unge mænd til hoftevridende dans. And so the story goes.

 

Billede fra danseprøve

Og så er det din tur:

Folkene bag Festspillet søger omkring 50 skuespillere i alderen 16-100 år til hele ensemblet. Heraf skal besættes 10 roller med dialog og en dansetrup på omkring 12 dansere, som ikke skal have dialog. Der vil være masser af action, sang og dans til alle medvirkende i ensemblet.

Instruktør Frank Gundersen håber på mange tilmeldte til audition og ser frem til et forløb, hvor det er ligeså sjovt til prøverne, som det bliver på scenen til sommer.

Festspilspladsen ligger i Mårslet syd for Aarhus.

Audition til “All Shook Up” foregår i weekenden 14.-15. januar 2012 på Skovvangscentret, Skovvangsvej 127, 8200 Århus N.

Tilmelding senest d. 5. januar. Audition d. 14.- 15. januar.

Læs mere om prøveplan, roller, betingelser Her

og så er der vist bare at sige..

Well it´s one for the money

Two for the SHOW

Three to GET READY

Now GO CAT GO

….sanger bliver jeg aldrig….

iCal Import

Skriv en kommentar