150 heldige publikummer så ham, da han første gang testede sit nye materiale i marts. Mikael Wulffs nye show ‘Mand i problemer’ skal nu testes for sidste gang på Ambassaden, og du kan endnu få billet.

Mikael Wulff kendt fra WulffMorgenthaler duoen og heltnormalt.dk kommer til Aarhus i august. Fang ham her før premiere i København! Foto: www.ambassaden.dk
Mikael Wulff er den ene halvdel af gruppen WulffMorgenthaler. Sideløbende med tegneserier, blå flodheste og TV har han siden 1999 også lavet stand-up.
Den 30. august har han premiere på sit eget show ‘Mand i problemer’ på Nørrebro Teater. Men inden da tester han materialet på Ambassaden i Aarhus, hvor der endnu er billetter at få til den 17. og 18. august.
‘Mand i problemer’ er det første danske comedyshow, som fortæller én lang historie om kærlighed, kaos, pinagtighed og forhåbentlig lykke. Hvis du vil sikre dig billetter til showet, kan de fås via ambassadens hjemmeside.
Showet bliver vist to aftener i træk fra kl.19.30 og varer omkring to timer. To timers skæg historiefortælling for kun 40 kr. inden premieren i København og inden Mikael Wulff turnerer med showet.


