Hovedbiblioteket giver dig nu mulighed for at se den prisvindende film ‘No Country for Old Men’, der blandt andet kan prale med titlen som ‘Bedste Film’ og ‘Bedste Instruktør’ ved Oscar-uddelingen i 2007.
Om filmen skriver Hovedbiblioteket: I en udsøgt filmstil og med underspillet humor skildrer Coen bagsiden af den amerikanske drøm og tager os med på besøg hos de mennesker, som er villige til at snyde, lyve og dræbe for at opnå den succes de aldrig opnåede gennem hårdt arbejde og ærlighed.
Forud for filmen, der vises på storskærm, vil filmstuderende, Julie Vinter, give en kort introduktion til feltet. Desuden har du mulighed for at tyvstarte oplevelsen ved at se tre af Coen-brødrenes film via Filmstriben her.
For mere information om arrangementet kan du besøge bibliotekernes hjemmeside her.



