Tag til gratis koncert med Asbjørn og Lydmor på Atlas.
De to elektropop-kunstnere, Asbjørn og Lydmor, kan lørdag d. 8. september findes på Atlas. Samarbejdet mellem Adidas og Fonden Voxhall munder nemlig ud i en gratis koncert under titlen ’I love live concerts’.
Både Asbjørn og Jenny Rossander – som er kvinden bag Lydmor – er spået en lys fremtid i musikbranchen, og begge har de udgivet deres debutalbum i 2012 med titlerne Sunken Ships og A Pile of Empty Tapes.
Læs mere om ’I love live concerts’ her.
Asbjørns video til ‘The Criminal’.
Lydmors video til ‘Young’.
Af Lisa Amtoft Jensen



