Til Middag Hos… Mormor!

Blog, Featured, Mad - af:
9. juli 2012 18:30

Tumousse må der til, når det er 'Mormor'-tema.

Sommerferien har meldt sin ankomst. To måneders frihed. Og allerede nu begynder de første tegn på rastløshed at indtræffe. Hvad dælen skal man lave? Du kunne jo invitere gæster på besøg og lave din egen udgave af “Til Middag hos”

“Til Middag Hos” er et tv-program på TV3, hvor fire kendte danskere laver mad og serverer det for hinanden. Hver især får de tildelt en aften, hvor de er vært og skal stå for mad og underholdning. Efterfølgende giver de hinanden point, og der findes en vinder. Dette koncept har fire af mine veninder og jeg tyvstjålet. Igennem de sidste par måneder har vi været en tur forbi det franske køkken, spist 80′er mad direkte fra fonduen og drukket champagne til award-show. Nu er turen så kommet til mig. Jeg er fan af kabaler, Jørgen De Mylius og stegt flæsk. Derfor står temaet klart; Mormor-tema.

Suppe, steg og is

Maden er en stor del af aftenen. Derfor har jeg foretaget en del research hos mine bedstemødre for at få noget inspiration. Men gode råd er dyre, når man ikke kan lave en sovs. Og henkogt svin lyder for gustent. “Men Julie, det var altså det vi fik”. Ja tak, men ellers tak!  Heldigvis er jeg jo vært, og dermed er det mig, der bestemmer. Derfor kommer menuen til at bestå af tunmousse, kalvefilet og flødeis. Gebis-venligt og meget mormor.

Jeg har mine bedstemødre mistænkte for at lyve lidt for mig. Når jeg spørger ind til, hvad de drak til middagsselskaber i gamle

Til din egen udgave af "Til Middag Hos" kan du heldigvis blive fri for, at invitere Anette Heick med.

dage , er svaret: “Jamen Julie, vi drak jo ikke særlig meget. Lidt øl måske. Men du skal jo huske på, at vi ikke havde så mange penge.” Okay, party-animals, men der må da have været en drink på et eller andet tidspunkt? Og efterhånden ringer der en klokke hos min mormor. De drak da vist noget, som de kaldte flyver-sjusser. Isterninger, snaps og citronvand. Bom. Og hvis det var det, som de drak dengang, så er det også det, som vi skal drikke, når jeg inviterer indenfor “Til Middag Hos Mormor”.

Lange tasker og den frække

Udover maden skal aftenen også bestå af noget underholdning. Her er inspirationskilden igen min egen mormor. Tre gange om ugen pakker hun tasken og drager af sted mod banko-haller. Derfor skal mine gæster selvfølgelig også spille banko. I min banko-udgave får man ekstra gode gaver, hvis man får banko på nummer 66 (‘lange tasker”) eller 69 (“den frække). Udover dette har jeg selvfølgelig også været i gang med at lave en play-liste fyldt med dejlig musiknumre som ville være en 70-års fødselsdag værdig.

Til middag hos dig

Hvis du synes temaet mormor lyder som en dårlig ide, så er det jo muligt at invitere lige netop til den slags middag, som passer dig. 90′erne, kendis-tema, spansk-aften, vegetar-mad og så videre. Underholdningen kan også strække sig vidt. Quizzer, Sing-Star og spil. Det er heldigvis kun fantasien og SU’en der sætter grænsen.

Ligesom i tv-programmet kan dig og dine venner jo også give hinanden point, og dermed gøre det hele til en konkurrence. Blandt mine veninder og jeg kæmper vi om en gratis bytur. Så få fat i dine venner og få arrangeret jeres egen udgave af “Til Middag Hos”.

Indtil da kan du hygge dig med denne herlige sang. Som emmer af Top Charlie og Drømmekage :)

 

Læs også:

Denne artikel er skrevet af mandag den 9 juli, 2012 kl. 18:30. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

1 kommentar

Skriv en kommentar


Anmeldelse: Swab – et eksperimenterende univers

I et eksperimenterende univers formår danske Swab at tage musikken til et andet niveau. En melankolsk, tung og samtidig interessant plade

Læs mere →

Om litteraturscenen: Poetry Slam på Headquarters

Som Nordis- studerende er en af mine interesser litteratur, naturligt nok. Derfor har jeg denne aften betragtet Poetry Slam på HQ. Et lille feltstudium ville nogen måske kalde det. Jeg fik mig en snak med både deltagere og publikum. Læs med her i min vurdering af Aarhus’ litteraturscene.

Læs mere →

Ugens Anbefaling: Soundtracket til The Great Gatsby

I går var der premiere på filmatiseringen af F. Scott Fitzgeralds romanklassiker. Internationale stjerner som Jack White, The xx og Emeli Sandé medvirker på filmens enestående soundtrack, der i dag får en anbefaling med på vejen.

Læs mere →