Nej tak til Black Power – Hvorfor er det underligt ikke at kunne lide kaffe?

Blog, Mad - af:
18. oktober 2011 17:01

 

For mange ser det sikkert lækkert ud, men jeg takker pænt nej

”Skal vi ikke lige have en kop kaffe?” Det er et ofte stillet spørgsmål. Eller måske ikke så meget et spørgsmål, men nærmere en konstatering, for det er jo en selvfølge, at vi da skal have en lille kop af den sorte trylledrik.

Jeg kan lige så godt indrømme det nu! Jeg kan ikke lide kaffe!! Sådan! Nu er det sagt. Det er efterhånden oceaner af gange jeg måttet besvare førnævnte spørgsmål med en nervøs latter, tæer der krymper sig sammen alt imens jeg bliver meget lille i stolen jeg sidder på. ”Nej ellers tak. Jeg drikker ikke kaffe” lyder det skælvende svar.

En panderynken eller et løftet øjenbryn møder mig. Det lettere forbavsede udtryk erstattes dog af et lettet smil: ”Jamen så laver jeg da lige en kop te til dig i stedet” er det vanlige svar på min hedenske opførsel over for gudedrikken. Mere tåkrympen, mere nervøs latter. ”Jeg drikker faktisk heller ikke te.”

”Jamen hvad vil du så have?” “Ej, hvorfor kan du ikke lide kaffe?” ”Hvordan holder du dig vågen i eksamensperioden?” ”Hvordan kan du overhovedet OVERLEVE uden kaffe?” Åh altså.

Dette scenarie er et mareridt for ikke-kaffeelskere. Man føler sig som værende blasfemisk, som en galning eller et rumvæsen, når man endnu engang må gå til bekendelse.

Hvad er det jeg ikke kan lide ved kaffe?

Indrøm det nu bare folkens. Kaffe smager jo ikke godt! Ikke de første mange gange i hvert fald. Og jeg er altså bare ikke kommet længere end til den skærende smag han over tungen hvorefter mit ansigt fortrækker sig i en grimasse der får mine øjne og min mund til at forsvinde i mine æblekinder. Desuden så kan jeg ikke lide kaffe og te fordi det er varmt vand med mærkelig smag. Jeg foretrækker mit vand koldt og direkte fra den kolde hane tak!

Hvad drikker jeg i stedet?

Det meste andet, vil jeg da mene. Vand, juice, mælk, sodavand, vin, cider you name it. Man kan altså sagtens klare sig uden kaffe. (Hov, jeg er faktisk heller ikke så god til øl…)

Hvordan overlever jeg eksamensperioderne?

Det går egentlig meget fint. Jeg er da ikke død endnu og jeg er ikke bagud på studiet. Ellers er der opfundet noget smart der hedder Red Bull! Men faktisk klarer jeg mig helt uden koffein når jeg læser. Det er måske i virkeligheden fordi jeg er høj på sukker?

Man kan sagtens overleve uden kaffe. Jeg understreger det bare lige igen. Og til Jer andre ikke-kaffedrikkere derude, så frygt ej. Jeg ved, at vi er mange. Vi skal bare stå frem og vise, at det ikke er unormalt ikke at kunne lide kaffe!

Men jeg lærer det vel nok engang…

Læs også:

Denne artikel er skrevet af tirsdag den 18 oktober, 2011 kl. 17:01. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

2 kommentarer

  • Alexandra Balshøj

    Nu får jeg lidt dårlig samvittighed Lærke…jeg er måske nok en af dem, der rynker brynene når folk siger de ikke kan lide kaffe. Jeg må arbejde på at være mere open-minded ;-)

  • Hehe fedt indlæg Lærke! Hvis du en dag skulle få mod på at prøve kaffe (igen), så skulle du måske lægge ud med en cafe latté med noget kaffesirup og rørsukker i. Jeg har heller ikke lært at drikke ondskabsfuld sort kaffe – for det smager fandeme ikke godt:)

Skriv en kommentar


Anmeldelse: Swab – et eksperimenterende univers

I et eksperimenterende univers formår danske Swab at tage musikken til et andet niveau. En melankolsk, tung og samtidig interessant plade

Læs mere →

Om litteraturscenen: Poetry Slam på Headquarters

Som Nordis- studerende er en af mine interesser litteratur, naturligt nok. Derfor har jeg denne aften betragtet Poetry Slam på HQ. Et lille feltstudium ville nogen måske kalde det. Jeg fik mig en snak med både deltagere og publikum. Læs med her i min vurdering af Aarhus’ litteraturscene.

Læs mere →

Ugens Anbefaling: Soundtracket til The Great Gatsby

I går var der premiere på filmatiseringen af F. Scott Fitzgeralds romanklassiker. Internationale stjerner som Jack White, The xx og Emeli Sandé medvirker på filmens enestående soundtrack, der i dag får en anbefaling med på vejen.

Læs mere →