Lørdag aften, et snert af solskin og god stemning.
Jeg er 25, og jeg mistede min mødom i lørdags – min festivalsmødom. Jeg har nemlig aldrig været på en ”rigtig” festival før, altså en hvor man sover i telt og alt det der. Jeg havde gjort mig nogle tanker inden vi tog afsted, eller det vil faktisk sige, at jeg havde gjort mig rigtig mange tanker; ”Er jeg for gammel til det her?” ”Drukner jeg i mudder”, ”Kan jeg holde ud at bo i telt?”, ”Kan jeg bo så tæt med en ven i en hel uge?”, ”Hvad skal man have med på festival?”, ”Kan jeg styre min brandert?” og ”Drikker man så bare hele dagen?”! Det er bare et udvalg af de tanker der gik igennem mit hovede inden det hele skulle gå løs. I de følgende blogindlæg vil jeg lade dig, min kære læser, følge med i den tid, hvor min mødom bliver taget.
Lørdag – HVAD HELVEDE LAVER JEG HER?
Lørdag nat bliver Mads vækket af “Social Workers”.
Den første dag på festivalen var måske ikke den bedste start, man kunne have. Allerede på vej til området hvor der er tjek-in tror folk, at vi er forvirrede – for der er jo først åbning af pladsen i morgen? Ja det var vi da godt klar over, men vi skal have hele lortet med, ligge i kø, holde natfest, vælte hegn og alt det andet rebelske! Sandheden er at der ikke var meget rebel over det, vagterne har 100% styr på det, og selvom hegnet blev væltet to timer før tid, så var det deres beslutning – og ikke publikums. Festen om natten var en lidt speciel fest, folk virkede relativt asociale. De store camps virkede til at holde deres egne fester, som stod på i segmenter gennem hele natten. I de helt tidlige morgentimer blev vi passet op af ”Social Workers” fra festivalen. Jeg var lysvågen (det er pisse svært at sove i en festivalsstol) men min ven og kollega Mads var faldet i søvn. Jeg forklarede at han ikke havde taget en overdosis eller var blevet for fuld – ”Nej, han sover bare”. En time efter kom de tilbage blot for at konstatere: ”Han sover da stadig”. Det gode ved den historie må jo så være, at det værste sociale tilfælde på pladsen åbenbart var min sovende kollega. Jeg endte med at sove i festivalsstolen, det var ikke behageligt, og jeg fik hellere ikke mere end et par timer – og jeg kan huske, at jeg tænkte, ”hvad helvede laver jeg her?” inden jeg faldt i søvn.
Søndag – Solen vækker festen
Husk vand, masser af vand! Søndag kom solen rigtigt frem.
Da solen endelig brød frem igen, var der lidt mere stille på pladsen. Festen havde ligesom mistet pusten lidt, men solen skulle ikke skinne i mere end et par timer, før folk igen var ovenpå. Hvor stemningen lørdag havde handlet mere om at vælte hegnet, så handlede søndag formiddag om at hygge sig og nyde solen. Lige indtil omkring klokken 12. Uden nogen større koordination begynder folk at rejse sig op og roligt pakke deres ting lidt sammen. For mig et tydeligt tegn på, at nu sker der snart noget – og ganske rigtigt ca. 10 minutter senere melder vagterne ”Værsgo”, og folk stormer pladsen. Det ser ret vildt ud, lidt ligesom kvier der skal på græs for første gang om foråret (hvis det siger nogen noget?). Folk løber bare tossede rundt og kaster telte og tasker rundt. Efter den første periode, der går vildt hurtig, indfandt sig en bygge periode, og efter et kvarters tid stod et væld af telte på pladsen. Jeg er utrolig imponeret over den måde, det skete på, for selvom folk arbejde så autonomt, blev der alligevel bygget en harmonisk teltby. Dagen sluttede som den startede, med en fest – for mit vedkommende først nede ved musikken ved LiveCampen scenen og senere i Heineken teltet til vild dans.
Mandag – Vores telt er ikke vandtæt, det er vandafvisende!
Efter det værste regn var stilnet af mandag eftermiddag, var der mulighed for “free hugs” nede ved vandet. Stemningen på festivalen er generelt god og folk er glade!
Jeg vågner i mit telt mandag morgen klokken syv og konstaterer, at det regner. Ikke noget jeg syntes er sådan specielt slemt, hvis det ikke var fordi, der var en lille pøl af vand inde i teltet. Vi har åbenbart ikke været verdensmestre i teltopsætning, for bagpå teltet sidder vores yderdug så slapt at den rører vores inderdug, og så er teltet ikke længere tæt. Vi sover dog videre, lige indtil alarmen lyder – slut med tømmermænd, ned og børste tænder og så på arbejde. Vi er jo på festivalen som presse, og derfor skal vi naturligvis producere indhold til sitet. Dagens første opgave er et interview med Andreas én af medstifterne af firmaet Volt. Dagens arbejde slutter med en togtur tilbage til Aarhus. Hvad? Er festivalen slut? Nej, men vi skal en tur hjem i bad og have lavet noget mere arbejde – det officielle pressetelt er nemlig ikke åben før onsdag, så for at arbejde optimalt har vi forladt festen for en stund. Jeg vender dog stærkt tilbage i morgen formiddag (tirsdag).
Her bor vi!
Selvom lørdag nat var kold, så var det alligevel smukt at vågne op med udsigt til søen.
