Er praktikanter gratis slaver på arbejdsmarkedet?
Til Overspring.dks redaktionsmøder har vi flere gange snakket om emnet praktikanter og de problemer der kan ligge i disse titler. Det bliver mere og mere almindeligt at studerende tager et praktiksemester, og de fleste er enige om at det er super vigtigt med en god praktikplads.
Udover de positive sider af praktikken kan man også diskutere om praktikordninger, hvor praktikanten arbejder gratis, egentlig er så fantastiske alligevel. Hvad betyder det, at så mange mennesker hvert semester arbejder gratis? Tager de ikke jobbet fra alle de arbejdsløse, som virkelig har brug for det? Og hvad med alle de praktikanter, der bliver “ansat” for at lave kaffe, gå på posthuset og ellers bare skal stå til rådighed og sørge for ikke at dumme sig?
Streeeess i 'The Devil Wears Prada'
Amerikaneren Ross Perlin har i bogen ’Intern Nation’ undersøgt fænomenet og konkluderer, at praktikantophold er unfair, socialt skæve og samfundsskadelige. Han mener simpelthen at praktikanter er den ny økonomis slaver. Kommunikationsrådgiver og professor Roy Langer har skrevet en artikel, hvor han udtrækker essensen af Ross Perlins bog og også selv kommenterer på emnet.
Læs artiklen på Kommunikationsforum her.
Hvad synes du? Har du været i praktik? Følte du dig som en slave eller som en priviligeret studerende? Skal du i praktik og har du en holdning til emnet? Skriv en kommentar og lad os få gang i debatten 
21:57
Jeg kan godt se problemet som både Roy Langer og Perlin beskriver, men jeg synes også at man skal huske på, at praktikanter også er frie individer med deres egen stemme. På Oplevelsesøkonomi vælger man selv om man vil i praktik eller tage en 10-pointsfag, og på den måde kan man jo frit vælge om man har lyst til at arbejde gratis et semester for at snuse til en branche, få erfaring og noget til cv’et.
Jeg synes det mest problematiske er det, at man som praktikant i nogle tilfælde, tager et job fra en udlært, der har mere brug for det. Det kunne være et argument for at man som praktikant skulle aflønnet, men så ville det jo på den anden side nok blive meget svært at finde en praktikplads. Hvis jeg var arbejdsgiver og skulle vælge mellem at betale løn til en person under uddannelser og en færdiguddannet, ville jeg i hvert fald vælge at ansætte den sidste.
16:40
Det er som sagt en kompliceret problemstilling.
Sagen er jo at mange praktikjobs faktisk er lønnede. På Journalisthøjskolen ville der f.eks. lyde et ramaskrig hvis praktikanterne ikke blev lønnet for deres praktikperioder.
Men praktikkulturen er forholdsvis ny i universitetsregi, og derfor er forholdet imellem praktiksteder og universitet ikke særligt afklaret. Hovedargumentet er at så længe den studerende får SU, er det sådan set betaling nok. Men er det fair at sætte en standardtarif (SU) som betaling for de meget forskelligtartede arbejdsopgaver som den studerende kan blive sat til? Nogle ender måske mest med at hente kaffe, mens andre kommer til at lave store projekter, der kræver mere end 37 timers arbejde ugentligt.
Personligt kender jeg en, der har foretaget en større brugerundersøgelse for en Århusiansk kulturinstitution. En undersøgelse, der let løber op i et højere 5-cifret beløb, hvis det skulle foretages af et rigtigt konsulentfirma. Men det arbejde gjorde hun ganske gratis fordi det var en del af hendes praktikforløb.
Hun er naturligvis blevet en række nyttige erfaringer rigere, men er det fair at en kulturinstitution kan budgettere med denne form for gratis arbejdskraft? Især kulturindustrien trækker jo voldsomt på frivilligt ulønnet arbejde og praktikanter, fordi det er hipt at være associeret med. Ambitionerne er høje, men det er betækneligt og ligefrem konkurrenceforvridende når man ligefrem budgetterer med at noget af arbejdet skal udføres af frivillige.
Praktikkens nytteværdi kan også diskuteres. Ja, det er korrekt at det giver den studerende mulighed for at afprøve sine færdigheder i den virkelige verden, og nogle arbejdsgivere vil også kunne drage fordel af en studerende, der har en vis rutine i de opgaver som man vil blive sat til på arbejdsmarkedet.
På den anden side gøres mange ting meget forskelligt i forskellige virksomheder, så der vil under alle omstændigheder ofte være en indkørselsperiode på nogle måneder, hvor den nyansatte skal læres op, og bliver sat ind i de forskellige arbejdsgange i netop den virksomhed som han/hun er blevet ansat i.
Og endelig: Hvis alle har været i praktik, hvor er så den reelle fordel som den studerende skulle have opnået i forhold til andre ansøgere til stillingen? Kunne man så ikke lige så godt have brugt det halve år ekstra på skolebænken: Det tilfører trods alt virksomheden mere ny teoretisk viden. Et eller andet sted er det jo også barokt at man bruger et semester af sin uddannelse på at lave noget, man sådan set under alle omstændigheder ville lave når man er færdiguddannet.
Men det altoverskyggende problem er naturligvis i forhold til jobmarked, løntilskudsstillinger og arbejdsløshed.
Jeg har ikke det reelle tal for hvor mange timers arbejde praktikanter hvert år udfører gratis for danske virksomheder. Men jeg tror ikke at det er urealistisk at gætte på at det svarer til flere tusinde fuldtidsstillinger. Men hvorfor skulle virksomheden ansætte en arbejdsløs, når de kan få arbejdet udført gratis af masssevis af studerende, der ligefrem står i kø for at få lov? Man kan frygte at flere og flere virksomheder begynder at kalkulere med underbetalt arbejdskraft i deres virksomhedsdrift. Det være sig både i form af praktikanter, og folk i løntilskudsjobs, der bliver smidt ud igen efter deres 3 måneders prøvetid. Og så er vi ude i en moralsk dybt betænkelig situation.
Ironien er, at det måske endda er de mange praktikanter, som er medvirkende til at mange nyuddannede går arbejdsløse.