Zumba som mand - en god eller en dårlig oplevelse?
Mange siger man skal prøve noget nyt for at få en sjovere mere udfordrende hverdag, men hvad gør man så hvis man ikke tør hoppe elastikspring, eller hvis man ikke lige har tid til at tage til Indien? Jeg har besluttet mig for at udfordre mig selv ved at prøve ting jeg normalvis ville synes er ubehageligt eller åndssvagt.
Ideen opstod tilfældigt, da jeg for sjov spurgte et par af mine drenge venner om de ville med til Zumba. Det resulterede ikke overraskende i et rungende og enstemmigt NEJ og provokerede mig på den måde til, tirsdagen efter, at stille op til en omgang Zumba i Fitness World.
Jeg fortrød min beslutning utallige gange på vejen derned, og min værste frygt blev opfyldt, da jeg med 25 piger ventede på at blive lukket ind i lokalet med usandsynligt store vinduer.
Heldigvis smittede musikken og dansen hurtigt af på mit humør, og jeg havde det overraskende sjovt. Stemningen i lokalet var rigtig god, og det gik mig ikke på, at jeg ikke altid fik det til at se lige så elegant ud som Shakira.
Musikken, det høje energiniveau i dansen og den gode stemning, sikrede at jeg fik mig en god omgang motion med et smil på læben. Selvom det krævede en del at komme af sted til min første Zumba session, fortryder jeg det ikke, og jeg vil opfordre mænd som kvinder at prøve kræfter med dansen som motion, for det værste der kan ske er at man ser lidt dum ud, og det er jo egentlig slet ikke så slemt.
Med hensyn til min maskuline stolthed føler jeg heller ikke at jeg har lidt overlast, for selvom jeg har måtte finde mig i en del kommentarer fra mine mandlige træningsmakkere, føler jeg mig ikke som mindre mand af at have danset mig gennem en times sjov i Zumba-land.
Det betyder jo så desværre også at jeg skal ha fundet mig en ny åndssvag ting at kaste mig over, hvad det bliver ved jeg ikke endnu, men jeg vil prøve at være åben for det hele.
