Status fra boderne

Artikler, Kultur - af:
17. juni 2012 16:09

Det er søndag, og vi har været ude og høre, hvordan stemningen er i boderne, og hvordan det er gået indtil videre.

WurstWunder:

Vi snakkede med Mikael, den ene af de to brødre bag ”pølse-bussen” WurstWunder. De kan godt følge med, og har også travlt ved spisetiderne, men de har også godt kunnet mærke, at der var ”mange meter boder” og derfor større konkurrence. Det har de imidlertid imødegået ved at være konkurrencedygtige på prisen. En curry-wurst kan erhverves for 45 kr og en WurstWunder fransk hotdog for 30 kr. Det er også curry-wursten, der er røget over disken flest gange. En mandlig festivalgæst gjorde sit til omsætningen, da han fortærede 3 x 180 g curry wurst i et måltid.

Mikael fra WurstWunder. (Foto: Marie Spliid)

Soy4you:

Festivalgæsterne har taget rigtig godt imod det nye soyabønneprodukt. Lee Edward fra soy4you-boden beskriver gæsterne som sindssygt glade. ”Selvfølgelig er der et par stykker som er sure over, at det ikke er kød, men langt de fleste er rigtig glade,” siger han. De har endda fået flere stamkunder. I går var der en mand, der købte mad tre gange i løbet af dagen, og andre siger, at de bestemt vil komme igen. Det har uden tvivl været en succes. Målene er nået, og der er stadig mad til sultne festivalgæster.

Lee Edward i Soy4you-boden. (Foto: Marie Spliid)

Juicebaren:

Det er også gået rigtig godt i juicebaren, og her til morgen har der været gang i salget af ”ren”-juice, som en op-kvikker til dagens strabadser. Fredag var der ikke så meget at lave, men lørdag blev der især solgt mange double-vodka juice. Rekorden var en festivalgæst der skulle have 8 triple-vodka juice – forhåbentlig ikke kun til ham selv.

Juicebaren. (Foto: Marie Spliid)

Nachos:

I Nachos-boden har Jens og Nicolai også haft noget at se til – især mellem koncerterne. Gæsterne vil have ”nachos og spanske gloser”. Vejret har ikke haft nogen betydning for salget af nachos. da ”alt slags vejr er nachos-vejr”. Jalapeños deler vandene, men nachos uden jalapeños fører knebent, salgsmæssigt. Der var dog en festivalgæst der opvejede det, da han skulle have en hel bakke med jalapeños ved siden af sine nachos.

Nachos-drengene Nicolai og Jens. (Foto: Marie Spliid)

Tekst: Pernille Dalsgaard

(Foto: Marie Spliid)

(Foto: Marie Spliid)

(Foto: Marie Spliid)

Skrevet af Pernille Dalsgaard

Læs også:

Denne artikel er skrevet af søndag den 17 juni, 2012 kl. 16:09. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

Skriv en kommentar


Boganmeldelse: Lynspeciale – sådan gør du!

Er det et næsten uvirkeligt drømmescenarie for dig at føle, at du tager styringen over dit speciale, frem for at dit speciale har taget styringen over dig? Mette Bjørns bog ”Lynspeciale – sådan gør du!” er en how-to guide, der hjælper læseren med at se på specialeskrivning med helt nye øjne. Forfatteren viser sin læser, hvordan denne aktivt kan muliggøre at skrive sit eget speciale færdigt inden for en langt kortere tidsramme end normalen.

Læs mere →

BAR 15: Fest med Culture Works og DJ fra New York

På lørdag inviterer den aarhusianske kulturgruppe Culture Works til fest med sæsonens sidste BAR 15. Det bliver en lummer fest med kolde øl i baren, festglade mennesker på dansegulvet og new yorker DJ’en Jacques Renault bag pulten.

Læs mere →

Reportage: 50 unge gør Aarhus ren

I morges kl. 06.00 væltede 50 unge frivillige ned af Aarhus’ gader. På en time blev gaderne støvsuget for skrald, cigaretskodder og andre levn.

Læs mere →