Efter en hel nats venten, kom momentet hvor hegnet blev lagt ned på Smukfest! Det var ca. 2 timer før tid, og det skyldtes uden tvivl det store opbud af glade festivalgæster der sad klar til at rykke ind. For det gode vejr havde bestemt gjort sit, til at få folk tidligt ud på pladsen. Hegn er måske så meget sagt, selv ”hegnet” bestod af en zone lavet med to stykke tape og en konsekvent melding; ”Overskrid linjen, så har du 10 minutter til at komme tilbage inden vi klipper dit armbånd!”. Og det virkede. Først da der blev sagt værsgo af en vagt, strømmede folk ind på pladsen. Vi har en lille video af indrykket, samt nogle billeder. Bemærk at billeder under opsætning og efter opsætning er taget med cirka 15 minutters mellemrum – så hvem siger at unge mennesker er dovne nu til dags?











Ingen kommentarer