Sensationelt fuglefund i unisøen

Artikler, Verden - af:
26. januar 2012 14:56

Fuglen forrest i billedet er en stormmåge. Den kan godt ligne en hættemåge i vinterdragt, men læg mærke til de gule ben :)

Nogle gange kan ukonstruktive overspringshandlinger føre noget ganske konstruktivt med sig.

Jeg ville som et afbræk fra læsningen tage ud og se på fugle i unisøen for at kunne skrive netop denne artikel. Det endte med at bringe et sjældent fuglefund med sig! Så læs endelig artiklen til ende, for godbidden kommer først til allersidst!

Jeg var blevet træt af at læse/studere/forsøge-at-lave-noget-fornuftigt og besluttede derfor at arbejde lidt på en artikel her til Overspring.dk. Nogle af mine medskribenter havde for nylig foreslået mig at lave en artikel omkring Unisøens fugleliv, og da vejret var smukt, var det en oplagt idé. Derfor tog jeg min fugleekspert-kæreste under armen og gik afsted.

Hættemåge, hættemåge-e!!

En hættemåge. Dog uden hætte her i vintermånederne. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft

“For ved du hvad du er, ved du hvad du er
Du er kærlighedens engel
Tro det eller ej, tro det eller ej
Vi er dem der tror på dig
Ja tro det eller ej
Vi vil altid følge dig”

Sådan synger Roben og Knud om den hætteklædte fugl. Men der er ikke meget hætte at se sådan en frostklar januardag. Hættemågens vinterdragt indebærer nemlig næsten hvidt hoved.

Af andre mågearter var der de allestedsnærverende Sølvmåger (og nej, det er ikke havmåger, for det er der ikke noget der hedder) og Stormmåger, der er på størrelse med hættemåger, men har gule ben og næb i stedet for røde ben og næb som hættemågerne.

En sølvmåge spankulerer skulende rundt om unisøen. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft.

Gråænder i et utal af afskygninger

Der er ikke mange forskellige andefugle i unisøen netop denne dag. Der hvor frosten ikke har stivnet det møgbeskidte unisøvand klumper en masse gråænder sig sammen. Man skulle umiddelbart tro at der var flere forskellige slags, da de har meget forskellige farver.

Troldænder. Hannen tv. og hunnen th. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft

De “falske” gråænder er opstået på grund af forskellige ting. Blandt andet er de ret indavlede og de kan have parret sig, eller være blevet parret af mennesker, med tamænder.

Der var dog en anden type and i søen. Endda to styks. En han og en hun. De kaldes troldænder. Hannerne er nemmest at kende på deres hvide sider, sorte ryg, gule øje og lille top på hovedet.

“Står du nu der og vander høns?”

En blishøne blandt gråænder. Læg mærke til blishønens store blå fødder, som den vist har lidt svært ved at styre. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft.

Lidt andet end måger og ænder var der også at finde. Her fandt vi et par fugle der tilhører gruppen af vandhøns. Det drejer sig om blishøne og grønbenet rørhøne.

Og NETOP som vi står og beundrer den lille samling af fugle der er ved at spise det brød, som et andet par har medbragt, siger min kæreste pludselig: “Den der måge ser lidt speciel ud!” “Den kunne godt ligne en fejlfarvet Sølvmåge, men den har ikke de sorte svingfjer som den burde have (red. svingfjer er fuglens vingespidser). “Jeg tror det er en gråvinget måge. Den er kun set i Europa en håndfuld gange før.”

200 billeder, adskillige telefonopkald, tilstrømning af hele Aarhus og omegns samlede flok af ornitologer senere er der ingen tvivl!! Det var og er en gråvinget måge! En sjælden fugl på disse danske kanter, da den er amerikaner. Men den er her og så endda nede i vores møgbeskidte unisø… Se det er da lidt sjovt :)

Den sjældne gråvingede måge! Foto: Emil Skovgaard Brandtoft

Så gad den ikke mere! Men du kan være heldig at se den i unisøen de kommende dage. Se efter en stor måge der ligner en sølvmåge, men som har grå vingespidser og ikke sorte. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft

Af: Lærke Sofie Glerup

Læs også:

Denne artikel er skrevet af torsdag den 26 januar, 2012 kl. 14:56. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

2 kommentarer

  • Nick Nielsen

    Men, lige én lille ting (eller to faktisk).

    Hvorfor er det, at en blishøne har så store fødder? Og hvorfor er de blå?

  • Lærke Sofie Glerup

    Hehe… Jeg ved ikke hvorfor dens fødder er blå. Til gengæld vil jeg mene, at grunden til de store fødder skal findes i to ting. Den skal både være god til at svømme, ergo skal den have noget der ligner svømmefødder. Men samtidig skal den også være god til at gå rundt på land, så den skal kunne sprede vægten ud over en stor overflade for ikke at synke ned i blødt underlag. Eller også har det bare ikke været mere optimalt for blighønen at udvikle svømmefødder i forhold til de fødder den har nu… Det er min teori :D I øvrigt ser det ofte ud som om de løbe hen over vandet i stedet for at flyve rigtigt ;)

Skriv en kommentar


Rumpistol/Redbaron + Heidi Mortenson: Elektronisk lytning på RADAR

  Den elektroniske musiker Rumpistol – som er albumaktuel med Floating – er måske en af Danmarks største navne inden for den elektroniske genre. I går gik han på RADARS scene sammen med sangeren Red Baron, som også har været en del af det nye album. Heidi Mortenson var support med sange fra hendes EP MØRK. Kunstnerne havde masser at byde på, men koncerterne havde også sine mangler.   Heidi Mortenson Efter en del ventetid og et par tekniske problemer gik [...]

Læs mere →

Groomingbarometer: Kvinder ønsker en glattere mandekrop end mændene selv gør

Skal en mand i 2012 have hår på brystet? Skal han trimmes under armene? Og hvad med frisuren på de mere private dele? Teknologiproducenten har lavet en stor undersøgelse med besvarelser fra 1043 danske mænd i alderen 18-70 år. Temaet er KROPSBEHÅRING. Barberet i ansigtet, glat i skridtet, men med naturligt behårede ben. Sådan ser det danske mandeideal ud ifølge Philips groomingbarometer. Jo yngre manden er, desto mindre hår ønsker man på den mandlige krop. Undersøgelsen viser også, at kvinder [...]

Læs mere →

Kapsejlads-huskeliste

Den seneste uges vejrmeldinger har lagt op til, at det er solbriller og ikke paraplyen, der bliver vigtigste accessory, når Kapsejlads løber af stablen på torsdag. Mange års erfaring med det danske vejr taler dog for, at man ikke skal tro, at den hellige grav er velforvaret og helt lade paraplyen blive hjemme. Du kan (forhåbentlig) lade flyverdragten blive hjemme, men det er nok et smart move at snige en paraply ned ved siden af solbrillerne (og alle der ikke [...]

Læs mere →

Litteratur i Aarhus # 2: Åben poetisk scene

Sidste uge drejede det sig om HAPS (hele Aarhus’ poetry slam), denne uge handler det om Åben poetisk scene, der foregår på Løve’s bog- og vincafé. Stemningen er anderledes, når du besøger Åben poetisk scene, måske mere afslappet og så alligevel ikke

Læs mere →