Parforhold under forskernes lup

Artikler, Krop - af:
16. december 2011 10:19

Hvordan diskuterer du med din kæreste?

Blot tre minutter af et skænderi i et parforhold kan forudsige en senere skilsmisse.

Forskere fra universitetet i Washington videofilmede diskussioner mellem 124 næsten nygifte par og registrerede forekomsten af positive og negative ytringer, både verbale og nonverbale, i løbet af diskussionerne.

Forskerne observerede blandt andet, om parterne var afvisende eller imødekommende i deres kropssprog og mimik, om de kom med nedladende eller hånlige bemærkninger, og om de prøvede at forstå hinanden. Forskerne optalte de positive og negative ytringer og fik dermed et mål for ”negativiteten” i diskussionen. Det viste sig, at dette mål for negativitet med næsten uhyggelig præcision kunne forudsige, hvem der ville blive skilt.

Seks år efter diskussionsundersøgelsen var 17 af de 124 par blevet skilt – og det var de 17 par, som havde udvist særlig høj negativitet i deres diskussion. Undersøgelsen er siden blevet gentaget flere gange, stadig med stor succes.

Jeg blev helt paf, da jeg læste om undersøgelsen. Det er næsten forstemmende at tænke på, hvor meget man kan vide om et parforhold ved at iagttage en diskussion. Det viser, at vi kan gøre utrolig meget for folk ved at hjælpe dem med kommunikationen i deres parforhold på et tidligt tidspunkt“, siger Thomas Nielsen, lektor i psykologi og forfatter til bogen Kærlighed og parforhold under forskernes lup, der gennemgår en lang række psykologiske undersøgelser om parforhold og kærlighed.


Ingen gode råd
Parforholdsbøger er stort set altid skrevet af parterapeuter, som bygger på deres egne erfaringer, og al mulig respekt for det. Men psykologisk arbejde kan blive utroligt farvet af de lidt tilfældige erfaringer, terapeuten har. Min bog bygger på solid videnskabelig viden – undersøgelserne bygger på tusindvis af mennesker, og erfaringerne er systematisk behandlet. Læseren kan altså være sikker på, at resultaterne er holdbare“, siger han.


Man skal dog kigge langt efter ”Ti gode råd til et velfungerende parforhold” i Thomas Nielsens bog.
Min ambition med bogen er at oplyse, så læseren kan rådgive sig selv på et informeret grundlag om, hvad der normalt fungerer og ikke fungerer i et parforhold. Oplysning kan hjælpe folk til at tænke sig bedre om i deres parforholdsadfærd, så vi på den måde måske kan nedbringe de høje skilsmissestatistikker – især for børnenes skyld“, siger han.

Læs hele artiklen på au.dk

Bøger om parforhold ligner ikke umiddelbart en mangelvare – tværtimod. Boghandlernes hylder segner nærmest under vægten af de mange selvhjælpsbøger, der vil guide os sikkert gennem parforholdets vildveje. Men Thomas Nielsens bog er anderledes.

Læs også:

Denne artikel er skrevet af fredag den 16 december, 2011 kl. 10:19. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

Skriv en kommentar


Rumpistol/Redbaron + Heidi Mortenson: Elektronisk lytning på RADAR

  Den elektroniske musiker Rumpistol – som er albumaktuel med Floating – er måske en af Danmarks største navne inden for den elektroniske genre. I går gik han på RADARS scene sammen med sangeren Red Baron, som også har været en del af det nye album. Heidi Mortenson var support med sange fra hendes EP MØRK. Kunstnerne havde masser at byde på, men koncerterne havde også sine mangler.   Heidi Mortenson Efter en del ventetid og et par tekniske problemer gik [...]

Læs mere →

Groomingbarometer: Kvinder ønsker en glattere mandekrop end mændene selv gør

Skal en mand i 2012 have hår på brystet? Skal han trimmes under armene? Og hvad med frisuren på de mere private dele? Teknologiproducenten har lavet en stor undersøgelse med besvarelser fra 1043 danske mænd i alderen 18-70 år. Temaet er KROPSBEHÅRING. Barberet i ansigtet, glat i skridtet, men med naturligt behårede ben. Sådan ser det danske mandeideal ud ifølge Philips groomingbarometer. Jo yngre manden er, desto mindre hår ønsker man på den mandlige krop. Undersøgelsen viser også, at kvinder [...]

Læs mere →

Kapsejlads-huskeliste

Den seneste uges vejrmeldinger har lagt op til, at det er solbriller og ikke paraplyen, der bliver vigtigste accessory, når Kapsejlads løber af stablen på torsdag. Mange års erfaring med det danske vejr taler dog for, at man ikke skal tro, at den hellige grav er velforvaret og helt lade paraplyen blive hjemme. Du kan (forhåbentlig) lade flyverdragten blive hjemme, men det er nok et smart move at snige en paraply ned ved siden af solbrillerne (og alle der ikke [...]

Læs mere →

Litteratur i Aarhus # 2: Åben poetisk scene

Sidste uge drejede det sig om HAPS (hele Aarhus’ poetry slam), denne uge handler det om Åben poetisk scene, der foregår på Løve’s bog- og vincafé. Stemningen er anderledes, når du besøger Åben poetisk scene, måske mere afslappet og så alligevel ikke

Læs mere →