Klubhæftet er et rabathæfte, fyldt med gode tilbud til unge fattige menneske. Der er ‘køb 2 betal for 1′-tilbud, og derudover er der masser af % rabatter.
Hvor kan jeg få rabat henne?
Listen er lang. ParadIS, Sportmaster, Restaurant Soya, Øst For Paradis og Aarhus Crossfit er blot et lille udpluk. Hæftet er inddelt i forskellige kategorier: Mad, Butikker, Oplevelser, Wellness, Hjemmet, Bil/cykel og Diverse. Der er rabatter for enhver interesse.
Hvad koster det?
Klubhæftet koster 200 kroner.
Hvor kan jeg købe det?
Hvis du er medlem af en idrætsforening, så henvend dig der, og hør om de sælger Klubhæftet. Formålet med hæftet er nemlig, at idrætsforeninger kan tjene penge, ved at sælge det. Halvdelen af de 200 kroner som hæftet koster, går til den forening, som du køber hæftet af.
Hvad så hvis jeg ikke er medlem af en idrætsforening?
Fortvivl ej! Klubhæftet kan også købes følgende steder: Cut’n Cool (Thorvaldsensgade 28), Sportmaster Storcenter Nord og Bowl’n'Fun i Viby
Klubhæftet er en rigtig smart måde, at få råd til at opleve Aarhus lidt billigere på. Hvis du synes Klubhæftet lyder interessant, så kan du finde mere information her.
Af Julie Møller



