Ingen festival uden graffiti, og ingen festival uden dunsten af spraymaling i luften, og i hvert fald ingen NorthSide uden.
Ved indgangen kan man ikke undgå at blive fanget af de sorte vægge, der siden NorthSides åbning er blevet sprayet og snart ikke længere er sorte. Projekt Graffitivæg hedder Just Writing My Name, og vi fangede et par af de sindssygt dygtige malere. Undertegnede snakkede med Juse One, der oprindeligt er fra New York.
Han har malet graffiti de sidste 15 år, hvilket tydeligt fremgår af hans evner… ja, jeg var svært imponeret. Det, han malede på, var ikke færdigt, men glæder mig enormt meget til at se det endelige værk!!
Han fortalte mig, at han startede med at male graffiti på gaden, men nu har fået sit eget galleri i København. Juse One-gutten fortæller mig også, at han laver mange graffitiprojekter både for festivals, for virksomheder og lignende, og han har sågar startet en street- art skole i København; Streetartmekka. Lækkert. Sammen med to af de andre malere er der blevet aftalt et overordnet tema, som Brandon arbejder ud fra. Temaet er noget dystert, mørkt og uhyggeligt, de skal få frem i deres pieces. Barnet som ses på billedet illustrerer ”state of inner child, trapped inside the graffiti guy” , fortæller han, og det gode ved kunst og graffiti er, at man så selv kan tolke videre på det.
Da vi spankulerede lidt længere ned langs væggen, fik vi fat på 28-årige Jon fra KBH. Han har også malet graffiti i 15 år og fortæller mig, at han altid har tegnet og været fascineret af bogstaver og farver. Spørgsmål om hvorvidt graffiti er hærværk eller kunst er for ham uinteressant. For Jon er det vigtigste selve værket.
Det piece, han var i gang med, var langt fra færdigt, men det var fyldt af lækre farver og geometriske mønstre, som tegnede godt. Han ville helst ikke fortælle, hvad hans tanker om slutresultatet skulle være, så er det jo bare om at vente.
Skrevet af Pernille Kjølholt









15:52
NICE…..specielt ansigtet!!!kuldegys S’s keep up The good work