"Vi skulle meget gerne være et sted, hvor det stadig giver mening at stille de store spørgsmål", siger lektor Finn Thorbjørn Hansen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. (Foto: Lars Kruse)
God uddannelse og forskning har med dannelse at gøre og rummer derfor en eksistentiel dimension. Og den er vi ved at glemme. Sådan lyder budskabet i to nye bøger, som lektor Finn Thorbjørn Hansen har bidraget til.
Vi taler om ”vidensproduktion” og ”kompetenceudvikling”. Om, at universiteterne skal bidrage til ”vækst” og være med til at gøre os ”konkurrencedygtige” i den globale virkelighed. Men hvor er ordet ”dannelse” blevet af?
Det er det spørgsmål, lektor Finn Thorbjørn Hansen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier rejser i to bøger, der netop er udkommet. Den ene hedder Dannelse. Tenkning, modning, refleksjon og er udkommet på norsk, mens Universitetsundervisning i det 21. århundrede er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
Begge bøger tager fat på den udvikling, der ifølge flere af forfatterne risikerer at reducere universiteterne til fagskoler og servicecentre, som skal løse de opgaver, samfundet har lige her og nu.
Sæt fagligheden på spil
“Jeg oplever, at vi har fået en mere teknokratisk forståelse af, hvad uddannelse og forskning går ud på. Vi har glemt, at der også er en kulturel, artistisk og eksistentiel dimension i universitetslivet, hvad enten man er studerende eller underviser og forsker“, siger Finn Thorbjørn Hansen.
Han hæfter sig ved, at ledelsen på Aarhus Universitet netop selv sætter ”innovativ faglighed” øverst på dagsordenen, og derfor er der netop brug for andet end at kunne analysere og kritisk reflektere. ”Man må også – som kunstneren – kunne stille sig i det åbne og følge en anelse og intuition og lade sig lede af, hvad man dybest set længes efter og erfarer som meningsfuldt. Men det kræver, at man også kan sætte sit fag og sin viden ind i større kulturelle og etiske og værdimæssige sammenhænge“, siger han.
“Vi skulle meget gerne være et sted, hvor det stadig giver mening at stille de store spørgsmål som: Hvad er den dybere mening med det arbejde, jeg laver, og det studie, jeg følger? Og hvordan kan mit studie eller min forskning være med til at gøre verden bedre?” lyder det fra Finn Thorbjørn Hansen, der mener, at det netop er ved at appellere til idealisten i os, at vi tænker ud af boksen og er mest kreative.
Hvis universiteterne derimod kun løser her og nu-opgaver for samfundet og producerer ”bestilt” viden, er det ifølge Finn Thorbjørn Hansen ret usandsynligt, at vi overhovedet når frem til den radikalt nye viden, der ellers ville sende AU i verdensklasse. “De helt store spring sker, når vi standser op og tør sætte vores faglighed på spil – når vi med andre ord tør overskride os selv“, siger han og sammenligner med jazzmusikerne, der først bliver helt sublime, når de både mestrer teknikken og håndværket, men også tør overskride det velkendte og sikre.
Læs resten af artiklen på au.dk
