Fedt, fup og flæskesteg

Artikler, Krop, Mad & Drikke - af:
10. januar 2012 15:27

Fedt, fup og flæskesteg

Januar er en tid, hvor mange mennesker forsøger at leve op til deres nytårsforsæt om eksempelvis at tabe et par kilo, eller bare leve et lidt sundere liv. Det kan dog være en jungle at finde rundt i, hvad et sundere liv helt præcist består af.

Ingen af os er i tvivl om, at det handler om masser af motion og en sund kost. Men hvad er en sund kost egentlig? Skal jeg fylde mit køleskab op med lightprodukter eller styrte ud og købe økologiske fødevarer? Hvilke madvarer er egentlig gode for min krop, og hvad skal jeg holde mig væk fra? Alle disse spørgsmål og flere til undersøger DR2 programmet Fedt, fup og flæskesteg.

Seriøst journalistik med et twist af humor
Med DR2’s egene ord er Fedt, fup og flæskesteg en programserie ”med både konfrontationer, tilståelser og afdækninger om fødevarer og sundhed – mikset med satire”. Programmet har sat sig for at undersøge, hvorfor vi danskere bliver federe og federe. Det sker gennem interviews med forskere og eksperter, undersøgende journalistik og ikke mindst den overvægtige Kurt, som er værten, Thomas Breinholts, ven og chauffør.

De to venner på tur i 'madland'

De to venner tager rundt i det danske ’madland’, hvor alt fra danskernes madvaner til industriens madfremstilling bliver undersøgt. For at undersøge forskellig mads indvirkning på kroppen bliver Kurt den ufrivillige testperson i flere videnskabelige forsøg

Snydt af madindustrien
Fedt, fup og flæskesteg giver et nuanceret billede af emnet, uden af det bliver for belærende. Og man kan blive overrasket over en del ting i vores madkultur. Noget af det der overraskede mig mest er alle de måder, vi som forbrugere bliver snydt og manipuleret på. F.eks. skulle man tro at tørrede bananer blot indeholder, som navnet hentyder til, tørrede bananer. Det viser sig dog, at tørrede bananer er tilsat lidt kemi eller som de i programmet kalder det så appetitligt ’madsminke’, så man ikke får det rene produkt, men et produkt hvor der også er tilsat banansmag.

Reklame og markedsføringsindustrien bliver også undersøgt og konfronteret i programmet, f.eks. når en chipsproducent markedsfører sine chips som sunde eller når vingummi bliver markedsført som fedt frie, hvilket vingummi altid er.

Er lightprodukter sunde?

Mere kompliceret end som så
Efter at have set programmerne sidder man tilbage med en følelses af, at sunde fødevarer og en sund livsstil er noget mere kompliceret end først antaget, og at vi bliver manipuleret med i alle retninger. Industrien er ikke interesseret i at vejlede i sundhed, men er mere interesseret i at tjene penge – hvilket jo er forståeligt nok. Det betyder, at vi som forbrugere skal tage os i agt for smarte sundhedsprodukter, og have hovedet med når vi handler ind, hvis vi skal have en sund livsstil og måske holde nytårsforsættet.

Se programmet
Se de otte programmer af Fedt, fup og flæskesteg og bliv klogere på den sundelivsstil, og den mad vi spiser

Læs også:

Denne artikel er skrevet af tirsdag den 10 januar, 2012 kl. 15:27. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

Skriv en kommentar


Rumpistol/Redbaron + Heidi Mortenson: Elektronisk lytning på RADAR

  Den elektroniske musiker Rumpistol – som er albumaktuel med Floating – er måske en af Danmarks største navne inden for den elektroniske genre. I går gik han på RADARS scene sammen med sangeren Red Baron, som også har været en del af det nye album. Heidi Mortenson var support med sange fra hendes EP MØRK. Kunstnerne havde masser at byde på, men koncerterne havde også sine mangler.   Heidi Mortenson Efter en del ventetid og et par tekniske problemer gik [...]

Læs mere →

Groomingbarometer: Kvinder ønsker en glattere mandekrop end mændene selv gør

Skal en mand i 2012 have hår på brystet? Skal han trimmes under armene? Og hvad med frisuren på de mere private dele? Teknologiproducenten har lavet en stor undersøgelse med besvarelser fra 1043 danske mænd i alderen 18-70 år. Temaet er KROPSBEHÅRING. Barberet i ansigtet, glat i skridtet, men med naturligt behårede ben. Sådan ser det danske mandeideal ud ifølge Philips groomingbarometer. Jo yngre manden er, desto mindre hår ønsker man på den mandlige krop. Undersøgelsen viser også, at kvinder [...]

Læs mere →

Kapsejlads-huskeliste

Den seneste uges vejrmeldinger har lagt op til, at det er solbriller og ikke paraplyen, der bliver vigtigste accessory, når Kapsejlads løber af stablen på torsdag. Mange års erfaring med det danske vejr taler dog for, at man ikke skal tro, at den hellige grav er velforvaret og helt lade paraplyen blive hjemme. Du kan (forhåbentlig) lade flyverdragten blive hjemme, men det er nok et smart move at snige en paraply ned ved siden af solbrillerne (og alle der ikke [...]

Læs mere →

Litteratur i Aarhus # 2: Åben poetisk scene

Sidste uge drejede det sig om HAPS (hele Aarhus’ poetry slam), denne uge handler det om Åben poetisk scene, der foregår på Løve’s bog- og vincafé. Stemningen er anderledes, når du besøger Åben poetisk scene, måske mere afslappet og så alligevel ikke

Læs mere →