Lone Rasmussen til venstre og mine to veninder Anna og Ane i midten og til højre.
Måske har du lagt mærke til, at jeg før har skrevet et kalenderindlæg om eventkonceptet ‘Dansefest i Karmaklubben’. Jeg skrev om det uden selv at have prøvet det, fordi jeg synes, det lød som et sjovt og positivt initiativ, taget af en übersej og foretagsom kvinde, der hedder Lone Rasmussen. I går (lørdag d. 10. dec.) blev dagen, hvor jeg selv skulle deltage i en af de såkaldte Dansefester.
Selvom der på Karmaklubbens hjemmeside står, at man sagtens kan komme til Dansefesterne uden venne-påhæng, så syntes jeg alligevel, at det var lidt for grænseoverskridende. Derfor allierede jeg mig med to veninder, der ikke heeeelt vidste, hvad de gik ind til.
I tråd med Karmaklubbens slogan “Gå tidligt i byen – gå tidligere i seng”, startede Dansefesten på Kupé allerede kl. 20. Vores generation er jo vandt til at kridte danseskoene noget senere på aftenen, og på trods af intentionen om at være på Kupé kl. 21, gik vi først ind ad døren kl. 22.20 (man skal jo lige øve sig i det der “gå tidligt i byen”-halløj).
Danseglæde i mange aldre
Af en eller anden grund havde jeg ikke regnet med, at der ville være særlig mange mennesker til denne fest, men der tog jeg fejl. Kupé var ikke proppet, men der var godt fyldt op, og derudover var der også mange flere mænd, end jeg havde forudset. Dansegulvet, foran Lones egen medbragte DJ, var fyldt helt op, og folk stod også i par, grupper eller alene og dansede på resten af klubben. Aldersmæssigt var publikummet ca. mellem 25 og 55, så mine veninder og jeg var nogle af de yngste.
Det var ikke mærkeligt, at der var så mange svingende hofter og lette fødder, for DJ’en spillede (som lovet) danseglad pop og glade evergreens. En del numre med latinrytmer havde også sneget sig med – til min begejstring. Det var helt befriende at være i byen og høre musik, som man rent faktisk havde lyst til at danse til. Rasende heavy (som på Escobar) og monotom dubstep (som spilles….så mange andre steder) har også charme, men det inviterer ikke til de ‘forbudte trin’ på samme måde.
Sedler med postive budskaber og info om aftenens arrangement hang rundt omkring
Professionel veninde
Da vi kom ind ad døren, blev vi vidst alle tre lidt betuttede på trods af den gode stemning. Der var en meget anderledes stemning, end der normalt er på en natklub, og vi skulle lige “falde til”. Derfor blev vi hurtige enige om, at man ikke kunne starte en Dansefest uden en drink i baren. And so we did.
Fra barens trygge kant kunne vi observere de fremmødte, og der var så sandlig nok at opleve. En storsmilende kvinde med mistelten som hårpynt, flere overophedede mænd, der duppede deres pander med servietter og en ung fyr, der var rimelig skarp til at danse Timberlake-style. Og ja, så fik vi også øje på Lone, der strålede af kvindelighed imens hun dansede løs med en interesseret ung mand (too bad for ham, for Lone danner par med ernæringseksperten Umahro Cadogan, som står bag bogen “Herrerevolution“).
Senere faldt vi i snak med Lone, og jeg spurgte lidt ind til Dansefesterne og Karmaklubben. Festerne bliver både holdt i Aarhus, Vejle og København hver måned, så jeg spurgte, om det ikke var hårdt at have fyldt så mange weekender op med fester. Hun forklarede, at det er de to første fredage og de to første lørdage i hver måned, hun skal til Dansefest, men at det jo bare er et fedt job. “Jeg er jo en form for professionel veninde“, sagde hun smilende.
Udover at være Dansefestarrangør er Lone også foredragsholder og forfatter (bl.a. til bogen ‘Fra pæn pige til powerprinsesse’). I den forbindelse prædiker hun det jeg vil kalde for moderne girl-power. Det handler om, at kvinderne skal tro på sig selv, elske sig selv lidt mere og i bund og grund have det godt! Det virker måske banalt, men det virker, og hun gør mange mennesker glade. Hun har 4812 venner på Facebook, og der er 748 medlemmer af Facebookgruppen “Karmaklubben – Aarhus“. Jeg synes, det er vildt inspirerende, at hun går 110% ind for de livsperspektiver, som hun tror på, og virker til at være tilpas ligeglad med, at der sikkert er en del mennesker, der synes det er noget feministisk 70′er-vrøvl. Jeg er fan!
Man bliver tørstig af at danse
Dansegas til Billie Jean
Efter vores optankende drink gik mine to medbragte damer og jeg tøvende ud på dansegulvet. Der gik dog ikke længe, før vi mærkede, hvor sjovt og befriende det var at stå deroppe. Alle gav den gas og lod til at være ligeglade med hvad alle andre syntes om deres dansetrin. Det smittede, og snart gik vi ligeså meget amok til Michael Jacksons ‘Billie Jean’. Kønt var det måske ikke, men det var FANDME sjovt!
Mine to veninder og jeg blev enige om, at det ikke var sidste gang vi skulle til Dansefest i Karmaklubben. Det var en smil-fremkaldende og anderledes måde at gå i byen på, som jeg tror mange mennesker kunne have gavn af at praktisere fra tid til anden…også selvom man ikke tror på karma.
Det er ikke et arrangement for alle, men det er et arrangement for MANGE.
Afsluttende kan jeg fortælle, at Lone havde en kurv fyldt med sedler, og da vi spurgte hvad det var, sagde hun højt og glad “Det er karmasedler – ta’ en!“. Vi trak alle tre en seddel og dermed en omgang god Lone-karma i form af små positive citater. På min stod der “I ask for and receive higher guidance“. Bum bum, tja..tjo… Men tak i hvert fald! 
Lones opfordringer til dansegæster:
- Dans – også selvom du ikke plejer at gøre det
- Tal med dem, du synes, virker interessante
- Smil til dem, som ser ud som om, de godt kunne bruge et lille smil
- Sig pæne/kærlige/positive/konstruktive/opbyggende tanker højt
Ingen kommentarer