Bag om Overspring.dk: Camilla om gummistøvler, neglelak-fetish, fadøl og skønne overspringshandlinger

Artikler, Overspringshandlinger - af:
15. maj 2012 08:25

Camilla kan det der med at jonglere med ord

Så er tiden kommet til at præsentere endnu en af Overspring.dk’s dygtige skribenter, som her fortæller lidt om sig selv, og hvad hun ellers dribler rundt og laver.

5 skarpe facts om Camilla

-Er helt tosset med gummistøvler, og kunne gå i dem konstant, hvis det ikke udløste mærkelige reaktioner fra omverdenen og til tider meget varme fødder.

- Er vaskeægte vestjyde, men bypige af sind. København, London, New York, Rom… I’m in love!

- Elsker at læse, og har en lang og konstant voksende liste over bøger, der skal pløjes igennem. Når studiet går amok, bliver det dog alligevel ikke til meget andet end pensum (og det var måske endda en overdrivelse), magasiner og blogs.

- Har den vildeste neglelak-fetish (troede det bare var en fase, men nej… Pink, pinkere, pinkest!)

- Er stor fan af ja-hatten. Vil gerne det hele, og så lige lidt mere. So much to do, so little time… Flere timer i døgnet, tak!

Hvad er din yndlings overspringshandling?

Det må være liiiige at tjekke, om der mon er kommet nye indlæg på mine yndlingsblogs. Elsker madblogs, og kunne lave lange ”things to cook when I get a real kitchen”-lister (køkkenet får jeg for øvrigt snart). Derudover er jeg trofast læser af disse to sjove og skarpe blogs: http://amritmariapal.com/ og http://marensblog.dk/. Ellers er den ultimative overspringshandling at lægge neglelak, at nappe en holdtræning i Fitness World, eller at bage.

Camillas helt store fetish

Hvad er dit bedste SU-sparetip?

Sites som sweetdeal.dk, downtown.dk og lignende, der tilbyder gode rabatter på alt lige fra restaurantbesøg og frisørbehandlinger til massagebehandlinger. Okay, hvor meget sparetip der er over hjemmesider, hvor man fristes til at bruge penge kan diskuteres, men seriøst… Hvis du har lyst til at få det hele for det halve, er det stedet!

Hvor går du hen og spiser, hvis det skal være lækkert, men billigt i Aarhus?

Jeg er stor fan af Brasseri Belli, Den Rustikke og La Forchetta. Her får man vildt lækker mad til meget rimelige penge. Ellers må jeg igen henvise til sider som sweetdeal og downtown, som tit har gode restaurant-deals. Genialt..

Hvad laver du af spændende ting, når du ikke læser engelsk på BSS?

Jeg er typen som hele tiden har gang i alt muligt. Jeg arbejder i perioder ret meget, og ellers bruger jeg tid på forskellige frivillige jobs.  Jeg oversætter bl.a. for AC Børnehjælp, og jeg er med i Studenterudvalget for LAK (Landsforeningen for Sprog og Kommunikation), hvor jeg sammen med andre engagerede studerende bl.a. planlægger, markedsfører og afholder relevante arrangementer for sprog- og kommunikationsstuderende. Og så er der jo elskede Overspring :) Derudover elsker jeg en god shoppe-, cafe- eller biograftur, og jeg er generelt vild med at udforske dejlige Aarhus og byens mange muligheder.

Hvilken butik finder man dig i, når du er på shoppetur?

Her er Camillas drømmetaske

Hvis jeg er på ”gid-jeg-havde-mange-penge-savle-savle-shopping” foregår det gerne i Latinerkvarteret. Jeg elsker at tulre rundt i de små charmerende gader. Skal også helst et smut forbi Mulberry-butikken, så jeg kan sende lange blikke til min Bayswater-darling. Når jeg har poser med hjem, er det dog fra mere budgetvenlige butikker, såsom H&M, Monki, Bestseller, Message og lignende. Søstrene Grene og Decorate Shop er for øvrigt også altid et hit. Åååhh, alle de fine dimser og dutter…

Hvordan ser den perfekte bytur ud for dig?

Den perfekte bytur starter med rigelige mængder rødvin, god musik og dejligt selskab i hjemlige omgivelser. Derefter går turen videre til en pub eller et andet low-key sted, hvor der serveres fadøl i stride strømme.  Drinks på en café ved åen er også altid hyggeligt, meeeen… jeg bliver bare aldrig sådan for alvor en paraplydrink-pige. Næh du, stik mig en fadøl eller noget vino og et papkrus!

Af Katrine Sneftrup

Læs også:

Denne artikel er skrevet af tirsdag den 15 maj, 2012 kl. 08:25. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

3 kommentarer

Skriv en kommentar


Anmeldelse: Swab – et eksperimenterende univers

I et eksperimenterende univers formår danske Swab at tage musikken til et andet niveau. En melankolsk, tung og samtidig interessant plade

Læs mere →

Om litteraturscenen: Poetry Slam på Headquarters

Som Nordis- studerende er en af mine interesser litteratur, naturligt nok. Derfor har jeg denne aften betragtet Poetry Slam på HQ. Et lille feltstudium ville nogen måske kalde det. Jeg fik mig en snak med både deltagere og publikum. Læs med her i min vurdering af Aarhus’ litteraturscene.

Læs mere →

Ugens Anbefaling: Soundtracket til The Great Gatsby

I går var der premiere på filmatiseringen af F. Scott Fitzgeralds romanklassiker. Internationale stjerner som Jack White, The xx og Emeli Sandé medvirker på filmens enestående soundtrack, der i dag får en anbefaling med på vejen.

Læs mere →