Endnu en musikalsk snack til fredagsfølelsen. Denne uge gælder det dansk funk af lidt ældre dato.
Aftenhygge i et køkken, måske et glas rødvin, måske en hel flaske, noget god mad lavet til tonerne af funket soul. En kombination der går op i en højere enhed, og som fik mig til at indstille Ridin’ Thumb til Ugens Anbefaling.
Ridin’ Thumb blev dannet i 1989, og er efterhånden velbevandrede på den danske musikscene. Det 12 mand store funk orkester har flere udgivelser og koncerter bag sig, den nyeste plade er fra 2010.
Lyden er lidt hen ad Jamiroquai, varm, jazzet funk med et hint af gammel hip hop og soul. Stemningen er hyggelig, tonerne når ind og rører ved dansenerverne og pirrer kroppen til at knipse i takt og flytte rytmisk på fødderne.
Numre som Make It Right, Future og Like It Like That fra albummet 21st Century Funk er lækre til en fredag aften, og nummeret I Belive To My Soul fra Different Grooves Different Moves har en lyd, der gør det svært ikke at bevæge skuldrene til saxofonen og trommernes beat.
Ridin’ Thumb – Make It Right:





18:05
Enig, det lækreste danske funk der findes!