Sven Dalsgaard (med ansigtsbemaling). Portrætfoto anvendt som omslagsbillede til en selvbiografi fra 1966.
I fredags droppede jeg fredagsbaren for en stund og tog på sviptur til Randers, fordi jeg bare måtte se nærmere på Randers Kunstmuseums nye særudstilling med Sven Dalsgaard, for så selvfølgelig at vende tilbage til fredagsbaren og de tilbageværende sutter 
Jeg fattede ikke Dalsgaard – ved første møde
I forbindelse med en tur med mit kunsthistoriehold for nogle år tilbage, var jeg også på Randers Kunstmuseum, hvor jeg lagde mærke til nogle af Dalsgaards værker. Dalsgaard er en ægte Rand-husianer (eller hvad man nu kalder folk fra Randers), hvis værker er en del af museets faste samling.
Grunden til, at jeg lagde mærke til Dalsgaards værker, var at jeg, som vidende lært kunsthistorie studerende…bla bla, kan huske, at jeg ikke fattede ret meget af Dalsgaard. Dette til trods for min hang til den mere avantgardistiske provokerende og underlige del af kunsthistorien.
At jeg ikke forstod Dalsgaard irriterede mig og har ligget i dvale i mit hoved lige siden. Dermed ikke sagt, at man behøver at forstå al kunst, langfra faktisk!!! Men der var altså bare noget ved Dalsgaards værker.
At opleve kunst- ikke så skråsikker mere…
Mit rendezvous med Dalsgaard i fredags var noget af en øjenåbner. Min tilgang til kunst og hvordan den generelle tilgang til kunst bør være, har egentlig altid været med basis i den spontane, umiddelbare og selvfortolkende oplevelse.
Det med, at man får fortalt en masse på forhånd eller skal læse sig frem til en forståelse, har jeg altid set som begrænsende i forhold til en subjektiv og kropslig oplevelse af noget kunst. Men men… jeg har måttet sande, at denne antagelse og tilgang, ikke altid er den bedste og at det meget afhænger af den kunst man skal ind og se.
Jeg var så privilegeret at få en personlig rundtur gennem udstillingen af museumsinspektør Lise Jeppesen. Og denne rundtur åbnede mine øjne for et Sven Dalsgaard univers, jeg endnu ikke havde opdaget helt.
Udstillingen hedder:
Tilfældet Dalsgaard – dadaist imod dada
Men hvad dælan betyder det?
Med en sådan på titel på en udstilling, er der lagt op til noget som på forhånd godt kan virke uforståeligt og måske lidt tungt.
Hvor mange ved måske liiiige hvad en dadaist er eller hvad dada betyder….jeg synes dog ikke, man skal lade sig intimidere af disse fancy ord, men derimod tage springet ind i et eksperimenterende Dalsgaard univers, der er fyldt med modsætninger, kritiske holdninger til omverden og kunsten og ikke mindst et univers hvis hovedperson ikke lægger skjul på en splittet personlighed – og ikke tænke alt for meget over besværlige ord og deres betydninger.
En rejse ind i en kunstners univers - Med afsæt i urinal og lort på dåse
"Fontæne" af Marcel Duchamp, 1917. Urinal i hvidt porcelæn.
Udstillingen starter med en historisk optakt eller rejselinie som Lise Jeppesen kaldte det. I denne rejselinie bliver man først præsenteret for nogle af de kunstnere, som Dalsgaard har hentet mange af sine tanker fra og som har påvirket hans kunstneriske virke.
Her kan blandt andet nævnes Piero Manzoni hvor hans kendte: “lort på dåse” værk præsenteres som en del af rejselinien og ikke mindst Marcel Duchamp som Dalsgaard var meget fascineret af og som er repræsenteret ved en lille genskabelse af nogle af hans mest kendte værker. I fokus er her især hans “Fontæne” som er et urinal i porcelæn og er et af de mest skandaleombruste af Duchamps værker.
Nu til dada – antiautoritær og anarkistisk
Disse kunstnere var en del af en kunstnerisk bevægelse kaldet: dadaisme eller dada. Kort fortalt om dadaisme, i et forsøg på ikke at blive for kunstteoretisk tør, er dadaisme en bevægelse der opstod i 1916, under 1. verdenskrig. Dadaisme var antiautoritær, anarkistisk og havde en total foragt for normer, love og æstetik og med en antikunsterisk tilgang søgte de at opbløde grænserne mellem kunst og virkelighed.
Fut i fejemøget
Dadaismen skulle virke som en syg kulturs immunforsvar, fordi kunstnerne bag ønskede at forkaste det menneskesyn og de samfundsværdier, der efterhånden var blevet udviklet under den bestialske krig. Med deres bevægelse ville de med andre ord mane til eftertanke omkring den moderne verdens absurditet, og det gjorde de via provokerende virkemidler som Duchamps ‘Fontæne’ og andre skøre påfund, der i den grad satte fut i kunstverdens fejemøg.
DdadadaDalsgaard
Dadaismen døde dog lidt ud i starten af 1920′erne, men havde dog alligevel sat nogle dybe spor og blev frontløberen for surrealismen. I 1960′erne og 1970′erne opstod nogle nydadaistiske tendenser som Sven Dalsgaards tankespind og kunstneriske virke opererede indenfor. Dette ses også tydeligt i denne udstilling, og det er derfor spændende at følge Dalsgaards rejseline, der ikke blot indbefatter malerier, men også skulpturer og personlige ting, som på en eller anden måde skaber både nærhed og forståelse og også afstand.
"Forskrift" Første tekstside af Sven Dalsgaards selvbiografi, 1966
Et tvetydigt sind
Rejsen i Dalsgaards verden på museet viser på forskellig vis hans modsætningsfyldthed, der, i en dadaistisk ånd, er forbundet med hans ideer om at finde stedet hvor alle modsætninger ophæves og forsvinder samtidig med hans ide om at skabe og destruere på samme tid. Hans fokus på dobbeltheden både i kunsten og i hans egen psyke kommer i høj grad til udtryk i denne udstilling, hvor det er ideen, der er drivkraften og ikke så meget det materielle.
Hans ironiske selvoptagethed er også tydeligt at se i udstilligen, specielt i værket; Forskrift hvor man ser 1. side af hans selvbiografi, hvorpå der kun står skrevet: jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg og jeg jeg jeg jeg og jeg jeg etc.
Dalsgaard med dada og imod dada
Dalsgaard faldt dog ikke på halen for de nydadaistiske tendenser, for samtidig med han var dadaist, opponerede han også imod dada. Det havde, kort fortalt, noget at gøre med hans tvetydighed og hans evige pointering af at kunne se ting fra to forskellige sider, af at intet helt var rigtigt ej heller helt forkert…
"Blåt til lyst" af Dalsgaard; et erigeret lem og håndtag, så man rent faktisk kan knalde værket hvis man skulle have lyst... deraf titlen; blåt til lyst...
Monokrome kommentarer
I en periode malede han de såkaldte monokrome malerier, med stor inspiration fra kunstneren Yves Klein, der typisk bestod af store ensfarvede flader. Med disse malerier udtrykte han en nydadaistisk provokation imod en traditionel opfattelse af billedet som betydningebærer, men samtidig kunne det monokrome maleri også ses som en kritisk kommentar til nydadaismen og dens tro på ideen som det bærende og ikke det materielle.
Med billedet “Blåt til lyst” (Oh hr. Dalsgaard, de ved ikke hvor meget jeg holder af deres billeder, særligt de blå), som er to håndtag og et erigeret lem, ses endnu en af Dalsgaards skarpe kommentarer til kunsten og også til Yves Klein, der netop beskæftigede sig med blå flader og blå aftryk.
Det er spændende at fordybe sig lidt og måske endda genkende nogle af hans dualistiske tanker og virke. Det skal lige nævnes, at Dalsgaard igennem sin karriere har berørt mange forskellige kunstneriske retninger og at han ikke blot figurerede indenfor den dadaistiske/avantgardistisk sfære, men dog ikke noget denne udstilling berører synderligt meget.
"TO" ( selvportræt) 1950. Forgyldt statuette af træ.
Forgyldt statuette og Dannebrog
Eksempelvis kan man opleve en forgyldt statuette, som er et selvportræt der på den ene side viser en tavs tilbageholdenhed i form af den lukkede mund og knyttet hånd, som var en del af hans personlighed, mest som privat person. Den anden halvpart af statuetten viser derimod en udadventhed i form af åben mund og åben hånd som kendetegnede ham som offentlig kunstner.
Et af Dalsgaards mange Dannabrogsværker
På endevæggen er der indrammet mange Dannebrogsflag og der er også en video af Dalsgaard hvor han, nøgen, er pakket ind i et flag. Dette Dannebrogstema har ikke en politisk agenda, fortæller Lisa Jeppesen mig, men sætter nærmere fokus på det at være dansk borger, identitet som dansker osv.
Hele udstillingen er altså fyldt med værker, der problematiserer, stiller spørgsmålstegn og taler til beskueren, alt sammen med udgangpunkt i ham selv og hans forståelse af virkeligheden, sig selv og kunsten.
Nu fatter jeg Dalsgaard…tror jeg.
Jeg har erfaret, at sådan en avangardistisk kunst, som Dalsgaard i høj grad repræsenterer, kan være enormt svær at forstå og se noget spændende i, hvis man ikke på forhånd ved, hvad det er man går ind til. Lisas fortællinger om de forskellige værker og perioder i hans kunstneriske virke hjalp mig til en interessant og eftertænksom indsigt i kunstnerens Sven Dalsgaard. Jeg forstår nu, at Sven Dalsgaard er sin helt egen sjove snegl.
En varm anbefaling
Jeg vil varmt anbefale at tage på tur til Randers og se den samt opleve, hvad du selv forstår ved Dalsgaard. Når du ser den synes jeg, at du skal tage dig tid til at læse de tekster de har sat op og eventuelt læse lidt i Randers kunstmuseums blad: Ud-tryk som man kan få ved skranken. Det giver en enorm indsigt og forståelse, som giver dig en fed oplevelse og ikke en “hvad-skal-det- nu-til-for”-oplevelse, som man tit får ved ting eller kunst, man måske ikke helt kan forstå.
Download også Ud-tryk i pdf her.
Jeg lover dig dog ikke fuld forståelse af hvert enkelt værk, for selvfølgelig skal du have din helt egen holdning og vurdering i spil og ikke bare fuldstændigt overlade det hele til teksterne.
Min vurdering:
Jeg vælger at give denne udstilling ialt 4 elefanter, fordi det var en udstilling, der satte nogle fortællinger og spekulationer igang. Dog er det ikke en udstilling, jeg ville valfarte til i tide og utide for den kræver sin tid og ro til at kunne fordybe sig. Desuden kunne jeg godt have brugt noget mere Dalsgaard.
Selvom udstillingen fylder ca. tre rum synes jeg godt rejselinien kunne have fortsat lidt længere med flere værker eksempelvis de skulpturelle værker. Men super fedt at man selv som beskuer bliver engageret et sted i udstillingen til at være dadaist hvor man skal klippe og klistrer lidt. Det er en sjov interaktiv tanke.
Andre udstillinger
På museet er der også nogle andre spændende udstillinger og selvfølgelig en fast udstilling med kunst fra 1800-tallet og frem til, som helt sikkert også er værd at se.
Iøvrigt er der gratis adgang for alle, så det er jo helt fantastisk, thumbs up for det!! Udstillingens sidste dag er 8. april, så der er masser af tid til planlægning.
I forbindelse med udstillingen inviterer Randers Kunstmuseum desuden til foredrag med fokus på den internationale dadaisme og på Dalsgaard. Det kunne godt blive ret interessant!!!
Læs mere om dato og foredragene her
