For et halvt år siden var der kun få der vidste, hvem Elizabeth Grant eller Lana Del Rey var, men med videoen til sangen ’Video Games’, som blev lagt ud på Youtube i juli, fik den amerikanske sangerinde pludselig voldsomt meget opmærksomhed. I dag udkommer hendes længe ventede debutalbum Born to die.
Videoen til Lana Del Reys sang ‘Video Games’ blev hurtigt delt mange gange på nettet ved hjælp af sociale medier, blogs og etablerede musikmedier. Den har i dag fået over 23 millioner views og har ligget nr. 1 på mange hitlister verden over. Den 25-årige singer-songwriter blev branded som en ’gangsta Nancy Sinatra’ og har fået etableret et pin-up-persona, inspireret af en 50’er-60’er-æstetik.
På debutalbummet Born to die synger Lana del Rey med dyb røst på de storladne popballader, som i flere tilfælde er ret enestående. Indimellem er der mere up-tempo sange, og et par gange høres referencer til 50’ernes og 60’ernes univers – musikalsk som tekstmæssigt, f.eks. med Elvis-citatet ”One for the money, Two for the show” i sangen ’Million Dollar Man’. Der er godt smurt på med strygere i flere af sangene, og produktionerne lyder til tider lige overfyldte nok, men flere gange opstår der et næsten filmisk udtryk, der lyder som en sørgelig, romantisk film.
Femme fatales
Igennem albummet opleves Lana Del Rey som en femme fatale – med en ’black soul’ i rød kjole – som har oplevet meget ulykkelig kærlighed. Hvis det ikke er hende, der er i centrum, er det andre femme fatales som Carmen og Lolita, der får mænd til at ’falde som domino-brikker’.
Teksterne på albummet er fortællinger om kærlighed på forskellig vis, men ikke så klichéfyldt som det kunne have været, for selvom emnet mange gange er ’everlasting-love’, indeholder teksterne flere steder ’skæve’ sproglige billeder, som er værd at lytte efter, og så er melankolien også altid tilstede. Samtidig bliver nysgerrigheden vækket: Er de detaljerede beskrivelser i sangene fra autentiske historier i Lanas liv, eller er det er en kreativ fantasi, der har været på spil?
Sangene er ikke alle sammen lige vellykkede, f.eks. ’National Anthem’, hvor det næsten bliver for meget med en rappende Lana, eller i den lidt kedelige og måske lidt klichéfyldte ’Dark Paradise’. Men når det lykkes er det stort og smukt. Singlerne ’Video Games’ og ’Born to die’ kan ramme lige i hjertet og måske få et par tårer frem, når Lana synger længselsfuldt om livet og kærligheden. Hun kalder sin stil for ’Hollywood Sadcore’, som skal kunne ‘knuse dit hjerte’ efter kun et enkelt vers.





