Den 28. januar er der premiere på Toxic Slumbers på Ambassaden, Rosensgade 11, 8000 Aarhus C
Det nye teater i Rosensgade har på lørdag premiere på Toxic Slumbers. En kabaret, men ikke i klassisk forstand.
Den 28. januar er der premiere på Toxic Slumbers på Ambassaden, Rosensgade 11, 8000 Aarhus C
“Do you know where you are?” Lyset er dæmpet, en mand med hvidmalet ansigt og en høj hat stirrer intenst ud på publikum. Han fører os ind i et univers af kærlighed, musik og magi, hvor intet er, hvad det giver sig ud for at være.
Toxic Slumbers er en kærlighedshistorie bygget op som en kabaret, men vendt helt op og ned. Det er en lille, intim opsætning, og i aften gælder det generalprøven inden premieren på lørdag, den 28. januar.
Den lille samling der skal overvære sidste øvning, inden det går løs, bliver hentet op fra cafeen nede i stuen og ført ind på små træstole. Gulve og vægge er sorte, skuespillerne er malet i ansigterne i groteske dødningesmil og dukkelignende trutmunde.
Toxic Slumbers er en moderne, old school kabaret med humor, god musik og overraskelser
Grotesk magi og forunderlig musik
Manden med hatten introducerer os for de medvirkende. Lyser på dem med en lygte, så de minder om uhyggelige dukker fra gamle film. Han vender sig om og går ud.
De første toner bryder frem og lyset ændres til klart hvidt på endevæggen og rødt over livebandet, der fremfører musikken, som er grundlaget for skuespillernes ageren.
Musikken er fra kunstnere så forskellige som Beatles og Britney Spears, Dolly Parton og Carl Nielsen, men numrene er i nye fortolkninger, og teksterne fortæller historien om kærlighedens faser med kun enkelte talte sekvenser.
Toxic Slumbers kan ses for 150 kr. på Ambassaden, eller som dinner and show for 305 kr.
Kuldegys og kærlighed
Et par danser på den oplyste væg i snoreophæng til Nancy Sinatras Bang Bang, som smukt bliver sunget sørgmodigt af en forsigtig pige i stribede sokker. Danserne forlader væggen, og en videoinstallation af sorthvide tegninger understreger stemningen.
Pludselig skifter genren. Med en kæmpe energiudladning forskrækker og skræmmer bandet pigen op fra gulvet og væk fra væggen. Historien er i gang, og hele vejen igennem sætter musikken stemningen. Mange af numrene er utrolig intime og spillet med stor indføling. Dolly Partons Jolene blev fremført så indfølende, at det giver kuldegysninger.
Fra kuldegys til smil og undren. Som det er med kærlighed, kan man aldrig vide sig sikker, og Toxic Slumbers overrasker gang på gang med finurlige påfund og direkte smukke dele. Et doggy dance-off, homoerotiske undertoner, en kinesisk vifte, en hat, vrede, had, forsoning og ulykkelig kærlighed.
Teater der kan mærkes
Det er utroligt, hvor små og få virkemidler der skal til for at fremkalde store følelser. Enkel, men effektfuld make-up, fire vægge og trylleri med kort og papirsommerfugle. Skuespillerne veksler mellem latter, vemod og en sensuel lummerhed, der kun kan fremmanes i en så mærkværdig, dyster og alligevel lysten humoristisk opsætning.
I et virvar af snore og dans slutter stykket til sangen We’re All Going To Hell. Shotglas med mørk rom bliver delt ud til publikum.
En kavalkade af brudstykker af sange og indtryk blinkede endnu bag øjenlågene på turen hjem.
Toxic Slumbers er en oplevelse, man skal give sig selv. Det er et univers hvor had, forelskelse, forgængelighed og dyster skønhed bliver blandet og fremført, så det kan mærkes – og det føles godt.
