Anmeldelse: Taken 2

Liam Neeson gør, hvad han kan, men Taken 2 kan ikke leve op til forgængeren

Det siges, at en efterfølger aldrig er så god som den originale. Det var forventet, at Taken 2 skulle gøre disse ord til skamme, men klimakset kommer ikke op på samme højder som forgængeren.

Et år efter begivenhederne i Paris er den pensionerede CIA agent Bryan Mills på job i Istanbul, da han får besøg af hans hustru og datter. Mændene, Bryan dræbte, er blevet begravet af familierne, som nu vil have hævn. De finder Bryan Mills og hans familie i Istanbul og prøver at kidnappe dem, men de får ikke fat i datteren. Det er nu op til hende at befri sin mor og far, men hun får hjælp fra en uventet kilde.

Uforløst

Taken var en film, som tog alle med storm. Om man så den i biografen, eller hvis den var i fjernsynet, så fangede den én med det samme. Intensiteten, plottet og den rigtige action var med til at gøre Taken til så stor et hit, som den er. Det samme kan man ikke helt sige om efterfølgeren Taken 2. Jeg sad med en følelse af skuffelse. Om det var min egen høje forventninger er muligt.

Filmen starter rodet. Man føler, at de har sparet noget væk, og man skal virkelig følge med for at få det hele med. Og det er en ærgerlig start på en film. Da den uundgåelige kidnapning kommer, vågner filmen fra sin skønhedssøvn. Men den træder i spinaten igen. I filmens biljagt er dialogerne så irriterende som et dårligt sommerhit (læs: Call you maybe). Man føler, de har filmet to linjer fra hver skuespiller og sat den på repeat. Et irritationsmoment midt i en spændende scene.

Man sidder og venter på, at filmen skal træde ud af sin forgængers skygge, men det sker aldrig. Man kommer ikke til at sidde på kanten af sædet, ligesom man gjorde med Taken.

Ikke spild af tid

Skuespillet kan man ikke sætte en finger på. Liam Neeson, Famke Janssen og resten af castet gør hvad de kan. Men filmen går i ring og bliver til tider forudsigelig. De har taget plottet fra den første film, skiftet den kidnappede ud og ændret storbyen. Hvis du har set Taken så skal du også se Taken 2. Det er ikke spild af tid, men at kalde det et actionbrag vil være en overdrivelse.

Den får 3 ud af 6 elefanter

 

Læs også:

Denne artikel er skrevet af fredag den 5 oktober, 2012 kl. 10:01. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

Skriv en kommentar


Anmeldelse: The Savage Rose – Alt andet end 40, fed og færdig

Torsdag d. 17. april skød The Savage Rose deres turné i gang, da de gæstede Voxhall i Aarhus. Gruppen har været en fast bestanddel af den danske musikscene, siden den blev dannet i 1967. Man kunne derfor frygte, at de mange år på bagen, og Thomas Koppels pludselige dødsfald i 2006, havde suget lysten ud af de resterende bandmedlemmer. Men Annisette og co. fik vist, at de trods den lange karriere, stadig har meget at give til dansk musik.

Læs mere →

Klubhæftet – støt lokalsporten og spar penge

Hvad enten det er på elite- eller hyggeplan, fodbold eller gymnastik, så dyrker rigtig mange studerende sport og motion i diverse idrætsforeninger. Selv spiller jeg fodbold her i Aarhus, og jeg synes, det er en fantastisk overspringshandling fra studiebøgerne. Men det falder på et tørt sted, når vi hver maj får uddelt et lækkert girokort på 1600 kr. for klubkontingent.

Læs mere →

Deltidsjob i Aarhus og fuldtidsjob i Mtwapa, Kenya

Simon lovede mig diskretion i den måde, hvorpå han fortalte bekendte, hvordan han pludselig ud af det blå havde skaffet penge til at finansiere sin egen frihed.

Læs mere →