Anmeldelse: Rødbillet.dk

Anmeldelser, Kultur, Samfund - af:
18. januar 2013 14:45

Så er der endelig kommet en seriøs konkurrent til DSB’s tårnhøje priser, når det drejer sig om at valfarte mellem Danmarks to hovedstader. Busselskabet Rødbillet.dk slår sig netop op på at bringe lidt konkurrence ind på markedet, der ellers kan synes at være blevet reduceret til blaffende studerende og togbilletter til månedslønspriser.

 

Konceptet

Selvom Rødbillet.dk stadig er et mindre selskab med få afgange om ugen, er det ikke svært at få en plads på busturene, der endnu er begrænset til mandag, torsdag, fredag og søndag. Der bliver krævet reservation, hvilket selskabet bruger til at vurdere hvor store og hvor mange busser, de skal stille til rådighed til den bestemte dag. Turene, der indeholder én pause på 15 minutter, tager omkring 3 timer og 45 minutter.

 

Prisen

Størrelse af Rødbillet.dk, kan siges at blive afspejlet i deres busstørrelser

Den afgørende fordel ved Rødbillet er klart prisen. For en studerende slipper man på hverdage med 90 kr. for turen mellem Scandinavian Center i Aarhus og DGI-byen i København. I weekenden betaler man 135 kr. som studerende, hvilket er vand i forhold til DSB’s weekendpriser, der gerne sniger sig op omkring prisen på et nyt Xbox spil (og jeg ville personligt foretrække FarCry 3 frem for et sæde ved vinduet). Holdepladserne er meget centralt placerede, og blot et stenkast fra hhv. Aarhus og Københavns hovedbanegård.

 

Komfort

Det eneste store minus ved Rødbillet.dk må være komforten. I hvert fald på hverdage. Da min kæreste og jeg tog af sted en mandag, var vi kun 14 personer, der havde bestilt, og vi blev derfor stuvet ind i en folkevognslignende bus, hvor det ikke var armlæn eller albuerum som dominerede. Ikke desto mindre var der plads til alle, men dele af bagagen måtte stå frit i bussen og atmosfæren kunne på mange måder sammenlignes med en for fyldt skolebus, hvor man har været så uheldig at sidde ved siden af de mærkelige fra parallelklassen. Givetvis er dette scenarie specielt for hverdage med få reservationer, da de i weekenderne lovede os, at der blev stillet greyhoundlignende busser til rådighed i stedet.

Vores chauffør i sit naturlige habitat

 

Frynsegoder

På trods af den trænge plads var stemningen dog god, og i pausen i Knudshoved blev der endda serveret gratis kaffe, samt te og kakao til en flad femmer. Det skal selvfølgelig medregnes at busserne ikke, som DSB, tilbyder yderligere medregnet bustransport mellem destinationer, men da busserne stopper meget centralt i begge byer, virker dette ikke til at være en afgørende mangel.

 

Alt i alt kan jeg bestemt anbefale Rødbillet.dk, mest pga. den meget konkurrencedygtige pris, som forhåbentlig også kan være med til at presse et vist monopoliseret togselskabs priser lidt ned. Personligt regner jeg med at skulle benytte mig af selskabet igen, ikke kun af ren trods mod DSB, men også fordi det klart er den mest økonomiske måde at komme til hovedstaden på.

 

Rødbillet.dk’s køreplan.

 

 

Af Morten Friis Eriksen

Læs også:

Denne artikel er skrevet af fredag den 18 januar, 2013 kl. 14:45. Du kan følge svar via. RSS feed. Du kan også skrive et svar. Tags:

1 kommentar

Skriv en kommentar


 

Anmeldelse: Lucy

Menneskelighed er for alvor oppe i tiden. Det vil sige, grænselandet mellem menneske og ikke-menneske bliver udforsket til det yderste. Udover det altoverskyggende fokus på ekstraordinære mennesker og deciderede superhelte, sørger film som Limitless, Transcendence og nu Lucy for at sætte menneskelighed, kunstig intelligens og hjernen i det hele taget under debat. Det er så bare uheldigt, at mens Lucy selv ender med at udnytte 100 % af sin hjernekapacitet, så er skaberne af filmen gået den stik modsatte vej.

Læs mere →

3 ting du ikke kan undvære i din studielejlighed

Skal du snart flytte i lejlighed i forbindelse med dit studie? Her får du tre ting du ikke kan undvære i din nye studielejlighed. Artiklen henvender sig især til dig, der skal i gang med at studere og derfor bliver nødt til at flytte hjemmefra.

Læs mere →

Guiden til din oversprings-tøjshopping

En af de største syndere, når vi snakker overspringshandlinger er at sidde foran skærmen og udse sig sine næste fashionable investeringer. Når jeg kigger ned over forelæsningssalen (når jeg for en sjælden gangs skyld sidder bagerst:-)) kan jeg hurtigt se, at pigerne er dem, der er slemmest til at lure på tøj og sko på nettet. Det er dog min klare overbevisning, at tøserne – nøjagtigt som når de er ude at shoppe – ofte bare hygger sig med at kigge uden rent faktisk at købe noget.

Læs mere →