Det kan faktisk være ret lige meget, at vejret udenfor ikke er godt, når Voxhall byder på tre bands, og endda gratis. Det drejer sig om tre bands, der er på vej op, derfor var der også store forventninger hos mig og det øvrige publikum. Efter aftenen var slut, var konklusionen klar: godt, at jeg kom.
Asbjørn
Der går ikke mange sekunder, før alle i publikum ved det: nu skal der danses. Det er tilbage til 80’ernes skingre toner og ligetil rytmer. Det er hitbaseret musik, men måske netop derfor tiltaler det så mange blandt publikum.
Forsangeren bringer skrigene frem blandt de kvindelige publikummer med sine tight moves og sin falserende stemme. Det umiddelbare indtryk er meget godt, men der er stadig plads til en vis udvikling. Mange af rytmerne går igen, men bandet er ungt og potentialet er der.
Én af deres helt store forcer er, hvordan de får næsten alt blandt publikum til at træde ind i musikken, i rytmerne og i det univers de forsøger at skabe.
Hør musikken her.
Kites and Komets
Begejstringen stiger, mens den beskæggede frontmand træder ind på scenen – allerede her vokser det mere voksne udtryk. Musikken sætter i gang, og igen lykkes det bandet at indfange publikum i sit univers – dansen begynder. Her er både tale om hits og det mere dybsindige.
Frontmanden veksler mellem det dybe, nærmest melankolske i stemmen til det mere lyse, opløftende udtryk. Der er større diversitet i udtrykket, end hos det forrige band, og det smitter af på publikum omkring mig. Dette band har også et stort potentiale, og de er godt på vej til at indfri det.
Den helt store force er, hvordan det modsætningsfyldte i dybsindigheden og det dansable mødes – hvordan du som publikum bliver indbudt til både at danse frit og tænkende på samme tid. Helhedsindtrykket er rigtig godt – og jeg glæder mig personligt til at høre bandet igen.
Hør musikken her.
The Echo Vamper
Det næste band havde jeg personligt store forventninger til, da jeg tidligere har set dem ved Mejlgade for Mangfoldighed. Men starten på aftenens show var ikke optimal, der opstod problemer både med udstyret og med lyden generelt. Desværre kom bandet sig aldrig over denne hårde begyndelse.
Kaos kan faktisk godt være en god ting, hvis den forbliver i det lydmæssige udtryk, i musikken fik jeg og noget af det resterende publikum, hvad de kom efter. Men desværre fortsatte kaosset ind mellem sangene også, så hvad der blev sagt, var overflødigheder og var ofte kun kilde til forvirring.
Men bandet har utvivlsomt et stort potentiale, hendes særegne stemme, hans guitarspil og simpelheden i backingtracket – det er en god cocktail, men desværre havde den ellers dejlige cocktail en lidt underlig smag her til aften. Jeg vil gerne opfordre til, at alle der så det, giver dem en ekstra chance. For det er noget af det mest rock’n roll, jeg har hørt fra et dansk band længe.
Hør musikken her.





11:51
Asbjorn kan let findes på asbjornmusic.com – singlen The Criminal ligger også allerede som bobler på systemlisten. Gang i researchen – wup!
12:50
Sådan Josefine:-) Tak for det!
20:18
Tak
Det var faktisk overraskende svært at finde, når man søgte på Asbjørn på nettet, der kom mange “underlige” forslag op.
- Godt, at jeg kan få hjælp.
10:48
Ingen årsag. Jeg ÆÆÆLSKER paillet-videoen. I kunne jo overveje et interview med manden. Han går på kons, så han er vel også at betragte som en (slags) studerende