Anmeldelse af Dame, Konge, Es, Spion

Anmeldelser, Film - af:
10. februar 2012 11:05

Overspring anmelder den oscar-nominerede thriller Dame, Konge, Es, Spion, som er en filmatisering af John Le Carrés roman fra 1974. Her er virkelig tale om en film, der udfordrer de små grå!

Jeg takkede ja til at anmelde Tomas Alfredsons film Dame, konge, es, spion uden at have  kendskab til romanen bag. Med en trailer på youtube som eneste forhåndskendskab drog jeg mod Cinemaxx i Aarhus forberedt på at blive underholdt i ægte 007 spion-stil… Det var dog ikke tilfældet.

Filmen er en afdæmpet fortælling om den britiske efterretningstjeneste i start-halvfjerdsernes London. Jeg lægger her tryk på afdæmpet, da man kun langsomt og uden vilde effekter, biljagter, lækre damer, som jo ellers kendetegner en spionfilm, bliver ledt ind i historien.

Historien tager sit udgangspunkt i en præsentation af den pensionerede Mr. Smile (Gary Oldman) der skal forsøge at finde den muldvarp, som har infiltreret den højerestående gruppe, han selv har været en del af i sin tjeneste. Via flashbacks og hurtige præsentationer af forskellige karakterer skal man som publikum forsøge at holde hoved og hale i, hvem der kender hvem og hvorfor, samt hvornår de forskellige handlinger egentlig udspiller sig. Har man ikke læst romanen, er man fra start udfordret, for der bliver ikke taget hensyn, når den fragmenterede historie udfolder sig, og kodenavnene for de forskellige karakterer bliver brugt i flæng. Med rolige kamerabevægelser og tilbageholdt underlægningsmusik får den lidt dystre stemning i filmen lov til at træde frem. Dette bliver et virkemiddel, som lader fokusset hvile på historien og karakterernes indbyrdes forhold, der bevidner om, at de førhen var som brødre og værnede om loyalitet, pligt og fædrelandskærlighed. Dette er nu erstattet af den gennemgående tvivl og mistro… for hvem er forræderen, der har lækket informationer til sovjetunionen?

David Dencik og Gary Oldman

Der er her tale om en film, der ikke forsøger at tage publikum ved hånden og udpensle karakterernes indbyrdes forhold til hinanden, men derimod forventer at publikum fanger de små hints i form af et blik eller følelser, der ikke nødvendigvis bliver skåret ud i pap. Filmen er langt hen af vejen båret af skuespillernes præsentationer, hvor  både Gary Oldman og Colin Firth beviser, at de besidder et stort talent – skulle man her have været i tvivl.

Jeg må dog erkende, at selvom jeg nød skuespillerpræsentationerne, var filmen for sløv til mit tempo, og det var først den sidste halve time, der fangede min interesse. Jeg afviser ikke, at det havde været anderledes, havde jeg læst romanen, men dette ændrer dog ikke på, at filmen er meget langsom.

Har man ikke noget i mod en eftertænksom film, der udfordrer hjernecellerne, så skal man ikke snyde sig selv. Tager man filmen for, hvad den er, en fortælling, er filmen lykkedes. Ønsker man derimod at blive underholdt med hurtigt tempo, effekter og sprudlende latter, og kender man kun Gary Oldman som Sirius Black i Harry Potter, bør man måske sigte efter en anden film.

Med dette i mente giver jeg filmen tre elefanter, for jeg ser kvaliteterne i filmen og var underholdt – desværre bare i et lidt for langsomt tempo efter min smag.

Bonusinfo: Kender du danske David Dencik (Anders Assing i tv-serien ’Lykke’)? Han har en birolle i filmen, som han mestrer til det fulde!

Dame, konge, es, spion. Engelsk. 127 minutter. Tilladt over 11 år. Instruktør: Tomas Alfredson. Medvirkende: Gary Oldman, Colin Firth, David Dencik m.fl.

Læs også:

Skriv en kommentar


Rumpistol/Redbaron + Heidi Mortenson: Elektronisk lytning på RADAR

  Den elektroniske musiker Rumpistol – som er albumaktuel med Floating – er måske en af Danmarks største navne inden for den elektroniske genre. I går gik han på RADARS scene sammen med sangeren Red Baron, som også har været en del af det nye album. Heidi Mortenson var support med sange fra hendes EP MØRK. Kunstnerne havde masser at byde på, men koncerterne havde også sine mangler.   Heidi Mortenson Efter en del ventetid og et par tekniske problemer gik [...]

Læs mere →

Groomingbarometer: Kvinder ønsker en glattere mandekrop end mændene selv gør

Skal en mand i 2012 have hår på brystet? Skal han trimmes under armene? Og hvad med frisuren på de mere private dele? Teknologiproducenten har lavet en stor undersøgelse med besvarelser fra 1043 danske mænd i alderen 18-70 år. Temaet er KROPSBEHÅRING. Barberet i ansigtet, glat i skridtet, men med naturligt behårede ben. Sådan ser det danske mandeideal ud ifølge Philips groomingbarometer. Jo yngre manden er, desto mindre hår ønsker man på den mandlige krop. Undersøgelsen viser også, at kvinder [...]

Læs mere →

Kapsejlads-huskeliste

Den seneste uges vejrmeldinger har lagt op til, at det er solbriller og ikke paraplyen, der bliver vigtigste accessory, når Kapsejlads løber af stablen på torsdag. Mange års erfaring med det danske vejr taler dog for, at man ikke skal tro, at den hellige grav er velforvaret og helt lade paraplyen blive hjemme. Du kan (forhåbentlig) lade flyverdragten blive hjemme, men det er nok et smart move at snige en paraply ned ved siden af solbrillerne (og alle der ikke [...]

Læs mere →

Litteratur i Aarhus # 2: Åben poetisk scene

Sidste uge drejede det sig om HAPS (hele Aarhus’ poetry slam), denne uge handler det om Åben poetisk scene, der foregår på Løve’s bog- og vincafé. Stemningen er anderledes, når du besøger Åben poetisk scene, måske mere afslappet og så alligevel ikke

Læs mere →